Computer Industry Almanac har udarbejdet en oversigt over de 15 nationer, der har flest Internet-brugere. På førstepladsen kommer ikke overraskende U.S.A. med 76.5 millioner brugere, mens Danmark slet ikke er med blandt de 15 lande. Japan er nummer to med 9.75 millioner brugere, mens England har 8.1 millioner brugere. På fjerde- og femtepladsen kommer Tyskland med 7.14 millioner og Canada med 6.49 millioner brugere. Sverige er nr. 8 med 2.58 millioner, mens Norge ligger som nr. 15 med 1.34 millioner brugere. Sammenlagt er antallet af brugere i Europa 36.02 millioner.