Service Pack 1 fra Microsoft giver bl.a. problemer med ZoneAlarm og Black Ice. Begge er meget populære firewall-programmer, som bruges af private brugere til at beskytte deres pc'er mod uautoriseret adgang over Internet.
Efter installationen af SP1 bliver firewall-programmerne virkningsløse. Zone Labs, som har udviklet ZoneAlarm, fortæller at firmaet samarbejder med Microsoft om at finde en løsning på problemet.
I mellemtiden anbefales det, at alle brugere sætter beskyttelsesniveauet til "Medium", som fungerer sammen med SP1. Men samtidig bliver systemets sikkerhed forringet.
Problemet skyldes manglende kompatibilitet mellem SP1 og forskellige firewall-systemer.
(Kilde: Kruse Security Advisement)