Tusindvis af danskere - de fleste tilknyttet Aarhus Universitet - fik mandag fyldt deres elektroniske postkasser op med omfattende sagsmateriale vedrørerende en retssag mellem firmaerne Yarc og Stantech. Afsenderen var angivet som Flemming Stanley fra Stantech, men denne forsikrer, at han ikke står bag spam-udsendelsen. "Vi har ikke det allermindste at gøre med dette utilstedelige tiltag," siger Flemming Stanley. "Jeg kan godt se, at der i 'headeren' på alle disse e-mails står at jeg er afsender, men det er jeg altså ikke."
Flemming Stanley er af den opfattelse, at afsenderen sandsynligvis er Karsten Jeppesen, vicepresident i YARC Systems Corp. i Newbury Park i Californien. På Aarhus Universitet oplyser hr. Jørgen Bak, Datakontoret, at der er anvendt en maskine i Chile som afsender, fortæller Stantech.
Flemming Stanley har nu indsendt en anmeldelse til det danske politi, hvor han beder om hurtig opklaring af hensyn til de forventede negative reaktioner, som der vil komme på brev-udsendelsen.