Smart Display var ikke så smart

Microsoft begraver nu i stilhed sit Smart Display-koncept, som skulle revolutionere pc-brugen i hjemmet.

De første Smart Display-produkter blev lanceret for et år siden med stor fanfare, men forbrugernes modtagelse har været mere end kølig. Det har nu fået Microsoft til at stoppe udviklingen af den Windows CE-baserede Smart Display-software.

Microsoft vil ikke direkte sige, at Smart Display-teknologien ikke bliver videreudviklet, men firmaet fortæller, at man ikke i øjeblikket arbejder på en ny version af softwaren.

Softwarefirmaet har indgået aftaler med en række hardware-partnere om at producere Smart Displays, bl.a. Viewsonic, Philips og NEC, men de første produkter har fået en behersket modtagelse.

Smart Displays er trådløse skærme, der kan anvendes som klienter til Windows-pc'er. Teknologien har dog en række begrænsninger. Blandt andet er det ikke muligt at anvende klienten og værts-pc'en samtidig.

Den fulde version af Terminal Server, som er fundamentet for Smart Display-enhederne, indeholder funktioner til administration af flere brugere, som skal forhindre at filer bliver overskrevet, men Microsoft har ikke inkluderet denne komponent i Smart Display softwaren.

Microsoft understreger, at man vil fortsætte med at udvikle nye produkter, som kan gøre det lettere at få adgang til pc'ens data i hjemmet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere