Følg år 2000 problemet til dørs!

Danmark er godt forberedt til år 2000. De samfundskritiske virksomheder har meldt ud, at de forventer at levere service som normalt. De vigtige statslige IT-systemer er meldt klar og den kommunale sektor forventer også at være på plads.


Den private sektor er mere tilbageholdende med at informere om år 2000 status. Men den information, der er tilgængelig, viser, at virksomhederne har taget problemet alvorligt og brugt mange ressourcer for at sikre en god overgang til år 2000.


Vi kan derfor glæde os til at fejre skiftet til år 2000. Og selvom det ikke bliver det brag af en fest, som de mest optimistiske festarrangører havde regnet med, så er jeg sikker på, at der bliver fest.


Men når det er sagt, så er det også nødvendigt, at erkende, at år 2000 problemet skal følges til dørs.


Murphys lov om, at alt, hvad der kan gå galt, det går galt, gælder også her. Der vil være områder, hvor mulige problemer er overset, eller hvor rettelse af fejl har skabt nye fejl.


Mange virksomheder og offentlige institutioner planlægger derfor et særligt beredskab omkring år 2000. Det er ikke udtryk for, at de forventer mange fejl og problemer. Men har man gennemført en velovervejet planlægning af beredskab, så kan man minimere konsekvenserne af de fejl, der opstår. Det sparer både tid og penge og forhindrer muligt kaos.


Vi vil derfor opleve, at der netop på denne særlige festlige nat vil være mange ekstra på arbejde.


Aldrig har forsyningen med el, gas, vand og varme været så godt overvåget.


Beredskabsmyndighederne har planlagt øget bemanding, og i kommunerne er der planlagt ekstra beredskab for at sikre, at ingen behøver at føle sig utryg denne aften.


Mange virksomheder vil checke, at alarm- og låsesystemer fungerer. Andre vil undersøge kritiske varme- eller kølesystemer. Og alle virksomheder, der er storbrugere af edb, sikrer sig, at systemerne kommer helskindet gennem årtusindeskiftet.


Med henblik på at følge udviklingen henover nytår, etableres en særlig gruppe, "Regeringens år 2000 gruppe". Gruppen omfatter deltagere fra 10 ministerier. Dens primære opgave vil være at indsamle, vurdere og formidle information. I løbet af eftermiddagen og aftenen den 31. december følges udviklingen internationalt via bl.a. TV og Internet og særlige internationale kontakter.


År 2000 problemet skal følges til dørs, og det bliver det, også selvom døren først kan lukkes helt og endeligt i løbet af januar.


Af forskningsminister Birte Weiss

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S