Danske virksomheder klarer sig dårligt i nordisk e-kapløb

FDIH og Boston Consulting Group præsenterede torsdag en af de hidtil største undersøgelser om e-handel i Norden. I 1998 og 1999 har BCG undersøgt de amerikanske e-handlende, og det danner baggrund for en interessant benchmarking af de to førende e-handelsområder i verden.


"Vi er utrolig glade for at vi nu får en solid undersøgelse af e-handels virksomhedernes situation i Danmark og i Norden. Undersøgelsen dækker over 90% af udbuddet og er gennemført af e-handelseksperter, som ovenikøbet har været ude i virksomhederne og interviewe de digitale købmænd. Denne undersøgelse kan derfor bruges dels til at beskrive en række forhold omkring udviklingen indenfor e-handel, og dels til at benchmarke os overfor USA og resten af Europa", siger Gert Birnbacher, formand for FDIH.


"Undersøgelsen bekræfter en række velkendte dogmer. Den viser, at Norden generelt følger lige i hælende på USA, hvad e-handel angår. Og den viser desværre også, at de danske virksomheder har svært ved at følge med. Danmark ligger i bunden, og de danske virksomheder har kun 11% af den digitale omsætning i Norden, mens Sverige, Finland og Norge har hhv. 59%, 16% og 14%", siger Gert Birnbacher og fortsætter:


"Desværre viser undersøgelsen også, at de nordiske lande ikke kan overføre deres IT-forspring i form af en større internet-penetration over til e-handel. Selvom vi har 20% flere computere tilkoblet til Nettet, er vi 1-1,5 år bagefter den amerikanske udvikling. Omsat til tørre tal kan vi se, at de i USA sælger 1,2% af hele vareomsætningen i BtC over nettet, mens vi i Norden kun er nået op på 0,4%. Der er ganske enkelt ikke en automatik mellem IT-niveau og e-niveau".


Gert Birnbacher advarer dog samtidig om, at man selvfølgelig heller ikke kan slutte modsætningsvist, at IT-modenhed i virksomheder og befolkning ingen betydning har.


"Rapporten viser, at de nye Internet-virksomheder, så som Boxman mv., har stor succes. Disse virksomheder - som ikke fandtes for 3 år siden - har taget 35% af hele e-markedet i Norden. Dette tal svarer til de amerikanske erfaringer, hvor de gamle virksomheder på samme måde presses af de nye dot.com virksomheder. Undersøgelsen viser, at der er forskel i angrebsmåden mellem rene e-handelsvirksomheder og de etablerede virksomheder. Sidstnævnte har analoge salgskanaler, som de digitale salgskanaler skal tage hensyn til", uddyber Gert Birnbacher.


"Vi vil nu i FDIH studere planen nøjere sammen med vores medlemmer, og på denne baggrund give regeringen et par gode råd om, hvad der bør gøres, for at Danmark kommer tilbage i det nordiske førerfelt", afslutter Gert Birnbacher.

    Læses lige nu

      Annonce

      Navnenyt fra it-Danmark

      Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

      Sophie Dalsgaard Myhrmann

      Elbek & Vejrup A/S

      IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

      Gustav Olsen

      IFS Danmark A/S

      LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
      Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job