Telias net er fyldt med huller

Telia reklamerer i øjeblikket med at være et landsdækkende teleselskab, men sandheden er, at selskabets sendenet er fyldt med huller.

Telia hævder i sine reklamer, at selskabet er et landsdækkende teleselskab, men kunderne oplever ikke den lovede dækning, og ved nærmere eftersyn er Telias sendenet da også fyldt med huller.

En Telia-kunde fra Hovborg i Midtjylland var i august måned fuldstændig ude af stand til at få forbindelse til Telias mobilnet, og efter at have kæmpet forgæves med den dårlige dækning i flere uger fik kunden et beklagende brev fra Telia.

»Jeg fik et brev, hvor Telia beklagede meget, og en af deres tekniske chefer ringede og tilbød, at jeg kunne få nogle nye telefoner eller telefonkort. Men det kan jeg ikke bruge til noget, når jeg ikke kan ringe op herfra på Telias net,« siger Jørgen Peder Kamp til Jyllands Posten.

Han har nu måttet skifte til et andet teleselskab, og han understreger, at Telia efter hans opfattelse lover mere, end selskabet kan holde.

»Telia er totalt til grin her i Hovborg,« siger han.

Telia fastholder dog, at selskabet er landsdækkende.

»Vi dækker omkring 97 procent af Danmark. Derfor mener vi godt, at vi kan tillade os at sige, at vi er landsdækkende,« siger Telia Mobiles administrerende direktør, Jesper Brøckner.

Baggrunden for dækningsproblemerne er, at Telia i forbindelse med sit opkøb af Orange sidste år har ændret på sit sendenet og i den forbindelse har nedlagt alle de gamle Orange-master. Det har givet problemer for mange Telia-kunder rundt om i landet, fordi sendenettet er gennemhullet af mindre områder uden dækning. Telia forklarer dog, at hullerne hovedsagelig findes i ubebyggede områder, og derfor ikke berører telekunderne.

Telia har 1,1 millioner kunder, og selskabet anslår, at dækningsproblemerne har berørt omkring 10.000 af selskabets kunder.

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos