Teleselskaber afviser IFPIs danske plan

Der bliver ikke nogen frivillig aftale mellem de danske teleselskaber og IFPI vedrørende begrænsning af fildeling efter 3 strikes and you're out-modellen. Piratproblemet skal løses på andre måder, siger teleselskaberne i en fælles erklæring.

Hverken den ene eller den anden udgave af "3 strikes and you're out-modellen" er acceptabel for de danske teleselskaber. Det siger selskaberne i en fælles erklæring fra deres organisation Telekommunikationsindustrien. Selskaberne vil derfor ikke gå med til en frivillig aftale, sådan som plade- og film-branchens interesseorganisation IFPI har lagt op til.

I et såkaldt standpunktspapir, som teleselskaberne har udfærdiget, slår de fast, at de ikke vil foretage detektions- og overvågnings-aktiviteter:
"Det vil være i strid med gældende lovgivning, og det vil forrykke den balance, der i dag ses mellem hensynet til individet og økonomiske interesser," hedder det.

IFPI har fremlagt et forslag om en "Graduated response," hvor internetbrugere, der gribes i ulovlig fildeling, skal modtage en advarende email fra sin internetudbyder som første sanktion.

En række store internetudbydere i Storbritannien har allerede taget modellen i brug - baseret på et dansk software. Det fremgår af den britiske model, som IFPIs danske forslag bygger på, at man som yderligere sanktionsmulighed kan drosle internetforbindelsen ned eller lukket den helt, hvis filedelingen fortsætter.
Men af samme grund tager de danske teleselskaber og internetudbydere afstand fra den model, som deres britiske kolleger er gået med til.

"Internettet skal beskyttes som et troværdigt medie, hvor den enkelte borger kan føle sig tryg ved, at retssikkerheden varetages på lige fod med andre medier som f.eks. brevhemmeligheden i posten m.v. De forslag, der har været oppe blandt andet i den europæiske debat, og som også er fremført i Danmark om eksempelvis at sortliste brugere eller afskære brugere internetadgang, vil modvirke denne målsætning, og er på ingen måde proportionelle med de hensyn, der søges varetaget," hedder det i de danske teleselskabernes erklæring.

Formanden for Telekommunikationsindustrien Jens Ottosen-Støtt, siger til ComON, at den detaljerede plan, som IFPI har fremlagt i Kulturministeriet, har en række konkrete og alvorlige svagheder. Blandt andet mener han ikke, at rettighedshaverne kan ramme særligt præcist, når de går efter folk, der laver ulovlig filedeling.

Systemet som er beskrevet i planen, indebærer, at man holder øje med trafikken med bestemte filer, som er identificeret som ulovlige. Det sker blandt andet ved at notere filernes hash-værdi (en salgs signatur, red). Men allerede der er metoden hullet, fordi man kan risikere, at flere forskellige filer knytter sig til samme hashværdi, anfører Ottosen-Støtt.

Et endnu større problem er identificeringen af den eller de personer, som ren faktisk foretager den ulovlige fildeling.

IFPI-modellen indebærer, at der sendes advarsler og iværksættes sanktioner mod ejeren af en ip-adresse. Hvis denne ikke selv har stået for fildelingen, forventes han eller hun at kunne bringe den til ophør, hvis eksempelvis en anden i husstanden eller udenforstående personer via usikre trådløse net skulle vise sig at være bagmænd.

"IFPI mener, at det ikke gør noget, om man rammer uskyldige, så længe metoden virker. Vi er meget uenige," siger Jens Ottosen-Støtt.

Adspurgt, om de danske teleselskaber vil indgå nogen form for frivillig aftale med rettighedshaverne på baggrund af IFPIs plan, svarer han:

"Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig."

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S