Det amerikanske senat har netop vedtaget en ekstra bevilling på 3.4 milliarder dollars, der skal bruges til at løse år 2000 problemet i statens computersystemer. Af dem går alene 1.1 milliard til at ordne år 2000 problemet i det amerikanske forsvars computersystemer. Pengene er bevilget fordi det vurderes at dele af de amerikanske myndigheder er langt bagud i forhold til den deadline der er sat til marts 1999 til løsningen af år 2000 problemet. Det amerikanske administrations- og budgetdirektorat advarer, ifølge Federal Computer Week, om at statens udgifter til løsning af år 2000 problemet fortsætter med at vokse.