Der er sagt mange dårlige ting om Statens Lønsystem (SLS) i de forløbne 14 år, mens regningen for udviklingen af systemet blot er blevet større og større. Men i virkeligheden er det et godt og stabilt lønsystem, som er fuldt ud på højde med konkurrerende systemer på markedet.
Det er konklusionen på den undersøgelse, som styrelsen bag SLS. Økonomistyrelsen, selv har gennemført. Derfor har styrelsen besluttet at SLS fortsat skal stå for lønudbetalingerne til de mere end 160.000 statsansatte.
I et interview med ComON i november sidste år luftede Økonomistyrelsens direktør, Claus Juhl, ellers muligheden for at skrotte SLS, da styrelsens overordnede strategi er standardsystemer frem for egenudviklede it-systemer. Men nu vælger styrelsen alligevel at holde fast i det egenudviklede SLS.
»Vi ligger vægt på kontinuitet og driftsstabilitet, og det får vi med SLS. Oven i købet til priser, der er konkurrencedygtige i forhold til konkurrerende systemer på markedet. Det vigtigste ved et lønsystem er, at det udbetaler lønnen korrekt og til tiden. Og det lever SLS op til,« forklarer Claus Juhl og fortsætter:
»En væsentlig faktor har også været at vi hurtigt kan få de 20.000 nye statsansatte som følge af strukturreformen, hurtigt ind i systemet.«
Og selv om grundstenen til SLS blev lagt i 1991, er systemet slet ikke så gumpetungt som man kunne forvente. Det er faktisk fuldt ud i stand til at tilbyde en lang række af de muligheder, som kræves af et moderne lønsystem i dag. Således bliver SLS rygraden i indførelsen af elektroniske lønsedler til alle statsansatte i november i år.
»Vi har erfaret at en række spændende nye tiltag, som elektroniske lønsedler, er blevet integreret i SLS uden de store udviklingsomkostninger,« fortæller Claus Juhl.
Økonomistyrelsen har sammenlignet SLS-driftsudgifterne med udgifterne ved brug af tilsvarende systemer. Og er kommet frem til at SLS sagtens kan måle sig med systemer fra kommercielle it-udbydere.
Systemet er dog fortsat over dobbelt så dyrt som forgængeren, Statens Centrale Lønsystem (SCL). Driften af SCL beløb sig således kun til mellem 15 og 16 millioner kroner i 2003, mens regningen for SLS i 2004 var 46,6 millioner kroner. I 2005 er udgifterne budgetteret til omkring 37,5 millioner kroner, men det er stadig over dobbelt så dyrt som driften af SCL.
Men ifølge Claus Juhl bliver SLS stadig billigere at bruge for styrelsens "kunder", de andre statslige institutioner, i takt med at det bliver fintunet.
»Systemet bliver stadigt bedre og billigere. Vi kan derfor fortsat sænke taksterne for brugerne af SLS,« understreger Claus Juhl.
Priserne er således nedsat med 7 procent fra 2004 til 2005. Også i 2006 forventes en prisnedsættelse på mindst 2 procent.
Vigtige begivenheder for Statens Lønsystem (SLS):
1991: Foranalyse af en erstatning til det eksisterende Statens Centrale Lønsystem (SCL).
1995: Kontrakt mellem Datacentralen (nu CSC Danmark) og Økonomistyrelsen om udvikling af en modulbaseret afløser for SCL. Forventet færdigudviklet og implementeret i 1998.
1998: "Tidsplanen er revideret. Projektet forventes afsluttet i 2001" - Økonomistyrelsens virksomhedsregnskab.
1999: Økonomistyrelsen og CSC udarbejder en masterplan for det resterende udviklingsforløb.
2000: "SCL forventes at være erstattet af SLS med udgangen af 2002" - Finanslovsforslag for 2001.
2001: "...så alle statens institutioner i løbet af 2003 anvender SLS." - Økonomistyrelsens redegørelse om SLS, december 2001.
2002: Finansminister Thor Pedersen nedsætter en særlig følgegruppe, der skal komme med kvartalsrapporter om SLS, indtil problemerne med uddata er løst.
Marts 2004: SLS er fuldt ud implementeret i statems institutioner.
Maj 2004: En fejl i SLS betyder, at landets 2000 præster modtager deres lønsedler i to kuverter.
Juni 2004: SLS er ikke i stand til at lave beregninger af fremtidige lønudbetalinger, og SLS kan ikke tale sammen med en række tidsregistreringssystemer. Det betyder, at lønoplysninger for flere tusinde statsansatte skal indtastes i hånden.
November 2004: Økonomistyrelsen overvejer at skrotte SLS og lade et standardsystem håndtere de statslige lønudbetalinger.
December 2004: En rapport fra Rigsrevisionen fastslår at SLS er tre gange dyrere i drift end forgængeren, SCL. IT-avisen ComON's læsere kårer SLS til "Årets it-flop".
August 2005: Økonomistyrelsen blåstempler SLS.
