Trods dommedagsprofetier fra seriøse videnskabsfolk blev Jorden ikke udslettet onsdag morgen kl. 10.28, hvor forskerne hos CERN i Geneve for første gang sendte en partikelstråle rundt i den 27 lange underjordiske Large Hadron Collider (LHC). Ifølge CERN er der tale om intet mindre end et historisk øjeblik - det gigantiske videnskabelige eksperiment har været undervejs i to årtier og har kostet mere end 30 milliarder kroner.
Den gigantiske partikelaccelerator skal smadre protoner sammen under forhold, der minder om tilstanden i universet kort efter Big Bang. Kollissionen skaber temperaturer, der er mere end 100.000 gange varmere end Solens kerne. Det har fået skeptikere til at frygte, at forskerne kunne sætte gang i en kædereaktion, som vil føre til Jordens undergang.
Men CERN afviser alle påstande om, at eksperimenterne kan løbe løbsk. Og under alle omstændigheder så går der mindst et par uger mere, før forskerne er klar til at sende en anden stråle sendt løs i modsatte retning. De to stråler vil så blive ført sammen i en kollision, hvor protoner smadrer mod hinanden med en energi på 14 TeV (tera-electronvolt).
Helt så meget energi var der ikke i den stråle, som CERN sendte afsted gennem LHC onsdag morgen. Den første stråle havde kun en energi på 0,45 TeV. Først på et senere tidspunkt skal energien skrues op, når anlægget er gennemtestet.
Parallelt med det underjordiske anlæg har forskerne bygget en ny global it-infrastruktur, LHC Computing Grid, som gør det muligt at trække på datacentre i en lang række lande for at analysere datastrømmen fra LHC. Den ventes at producere mellem 12 og 14 petabyte data om året - det svarer til indholdet fra mere end 20 millioner cd'er.
CERN har ikke selv kapacitet til at håndtere data i denne størrelsesorden, og der bliver forskerne nødt til at låne computerkraft hos andre institutter i resten af verden. En enkelt af de fire detektorer i LHC kommer til at behandle datamængder, der svarer til et dataflow på størrelse med hele det europæiske telekommunikations-netværk.
Allerede onsdag morgen blev CERN ramt af den første databølge - interessen for at følge med i eksperimentet var tilsyneladende så stor, at det i perioder var umuligt at komme ind på forskningscenterets hjemmeside. Og den direkte webcast fra kontrolcentret kunne heller ikke klare det enorme pres.
Og dommedagsprofetierne fik pludselig et skær af alvor på ComON's redaktion onsdag morgen, hvor strøm og internet pludselig forsvandt. Men det viste sig heldigvis, at det kun var en ødelagt strømforsyning i vores internet-gateway, der var skyld i problemerne - og ikke en løbsk partikel-kanon, der havde sat gang i dommedag.
