Med et samlet budget på 48 millioner og nogle af klodens klogeste antenne-hoveder med på holdet er der lagt op til store resultater fra Molex' antenneafdeling i Nørresundby. Men hvad sker det egentlig i faciliteterne, som angiveligt er enhver antenne-ingeniørs våde drøm?
Vi har bedt afdelingschefen Morten Christensen om at vise rundt.
Kom med indenfor og se billederne på de følgende sider.
Side 2 En ingeniørs vådeste drøm
Med navne som ”Katedralen”, ”Det Royale Kammer” og ”Torturkammeret” er det svært ikke at blive nysgerrig efter at vide, hvad ingeniørerne render og laver i test-laboratorierne.
”Ha ha. Det kan jo være svært for lægmand at forstå, hvad der helt præcis foregår herinde, så derfor har vi valgt de navne. Vi nørder vil jo vælge at kalde dem for noget andet,” siger Morten Christensen, der er chef for forskningsafdelingen.
Den amerikanske virksomhed Molex ejer lokalerne, men er kun en af deltagerne i millionprojektet, der skal løse morgendagens problemer med antenner. Wispry, Infineon Technologies og Aalborg Universitet er med på projektet, der har testfaciliteterne som væsentlig omdrejningspunkt.
Morten Christensen står her foran indgangen til ”Katedralen”.
”Det er et supergodt laboratorium. Der findes ikke bedre i Danmark. Det er bygget efter vores design, så vi har fået det lige, som vi vil have det. Ikke mindst det store rum opfylder enhver antenne-ingeniørs vådeste faglige drømme,” griner Morten Christensen.
Artiklen fortsættes på næste side.
Side 3 Velkommen i katedralen
Katedralen har fået sit navn, fordi testrummet har højt til loftet og minder om et kirkeligt rum.
”Det er pakket ind i en stor metalkasse. Du kan også se metallisterne langs døren. Her kommer ingen signaler ind og signaler ud,” siger Morten Christiansen og fortsætter med at snakke om de sorte pigge på væggen.
”De har samme funktion som i et lydstudie. Der sørger de for, at det kun er den egentlige lydkilde og ikke refleksioner af den, man måler på. Her er det så ikke lyd, men et radiosignal, vi er interesseret i. Hvis vi ikke havde et rum af denne karakter, så kunne vi alternativt tage ud på en strand, hvor der er store åbne vidder – men det er jo ikke særligt praktisk.”
Stolen i midten kan dreje rundt om sig selv, og måleantennen på armen bevæger sig automatisk ned, så man kan måle signaler hele vejen rundt om personen i sædet. Men det er faktisk sjældent, at det er levende personer, der indtager stolen.
”Det er ikke så tit, vi måler på levende mennesker. Det er ikke særligt omkostningsbevidst at have dyre ingeniører til at sidde herinde og falde i søvn, mens vi tester,” fortæller Morten Christensen.
I stedet bruges modelhænder og kunstige kranier.
Artiklen fortsættes på næste side.
Side 4 Vi printer vores nye opfindelser
En del mobiler må lade livet i laboratoriet. Faktisk rigtig mange. Men det er der råd for.
”Det er her, vi printer vores prototyper. Vi har vores egen 3D-printer. Den er nødvendig for, at vi kan lave vores forsøg hurtigt. Alternativt skulle modellerne først støbes eller fræses ud,” forklarer Morten Christensen.
Det mobile dreamteams overordnede mål er at forme de næste generationer af antenner til mobiltelefoner og andet elektronik. Målet er at gøre fremtidens antenner smartere, mindre og mere effektive.
Artiklen fortsættes på næste side.
Side 5 Det royale kammer
Det Royale Kammer har fået sit navn, fordi Kronprinsen og Kronprinsessen engang har været på besøg. Men ellers minder kammeret om Katedralen – bare i mindre størrelse.
”Der er ikke plads til en stol. Så man sætter en telefon på toppen og måler så udstrålingsdiagrammet på telefonen, eller hvad vores kunder ønsker at teste på,” siger Morten Christensen.
Vicedirektør Trine Aabo Andersen fra Højteknologifonden kigger på billedet ind i det isolerede lokale, hvor der er tænkt over alle detaljer for at gøre forsøgene så præcise som muligt. Lamperne i loftet afgiver en minimal varme, så de ikke forstyrrer forsøg.
Artiklen fortsættes på næste side.
Side 6 Det værste man kan udsætte elektronik for
Torturkammeret er som de andre lokaler afskærmet for påvirkninger fra omgivelserne. Der er blandt helt styr på fugtigheden i lokalet. Men i Torturkammeret bliver der ikke målt signaler. Her bliver der dræbt telefoner og andet elektronik.
”Vi tester for ESD – altså om teknikken er immun over for elektrostatisk udledning. Vi tester, om de kan holde til at beskudt med små "lyn". Det er en voldsom destruktiv test, for statisk elektricitet er nærmest det værste du kan udsætte elektronik for,” fortæller Morten Christensen.
På trods af navnet så ligger der ikke mobiltelefoner, som er splittede til atomer i toturkammeret.
”Hvis telefonen fejler forsøget , så dør den. Så der foregår en del tortur herinde. Men man kan ikke se uden på enhederne, at de dør, men hvis man åbner dem, så vil man kunne se, hvordan baner og så videre er blevet brændt af,” fortæller Morten Christensen.
