En serie af angreb er i de seneste uger blevet rettet mod Pentagon og andre institutioner i USA. Pentagon siger, at hackerne ikke har fået adgang til hemmelige dokumenter, men man har ikke været i stand til at finde de elektroniske indbrudstyve. Men to hackere med kaldenavnene "Makaveli" og "Analyzer" påstår, at de står bag angrebene. I et interview med bladet AntiOnline ført over Internet fortæller Analyzer, at han har hacket sig ind mange flere steder end FBI har opdaget. Ingen af de to hackere er blevet identificeret eller fanget.