EU-politiker til kamp mod Facebook-sygdom

I hvilken verden lever nogle EU-politikere i?, spørger blogger.

Facebook er en trussel mod europæernes mentale sundhed. Et reelt sundhedsproblem.

Det mener en europæisk politiker, Nessa Childers, der er blevet valgt til EU-Parlamentet for Irland. Den socialdemokratiske politiker vil derfor have EU-Kommissionen til at bekæmpe "denne stigende trussel imod de europæiske borgeres mentale sundhed".

Forslaget, der er stillet i et spørgsmål til EU-Kommissionen, har fået EU-interesserede på internettet til at løfte brynene. En blogger, EU-nørden og akademikeren Julien Frisch, har givet sit blogindlæg titlen "Facebook eller spørgsmålet om hvilken verden nogle medlemmer af EU-Parlamentet lever i".

"Flot gjort...", skriver Julien Frisch som afrunding på blogindlægget.

Nessa Childers, der er 54 år og socialdemokrat, understreger i sit spørgsmål til EU's embedsmænd - der har initiativret til nye lovforslag - at det kun er et mindretal, der får skadet psyken af Facebook.

"Moderat brug er overhovedet ikke et problem for de fleste mennesker, men nogle mennesker kan tilsyneladende ikke forstå, at det ikke er det virkelige liv," skriver hun.

Nogle er blevet sygeligt opslugt af den digitale verden, siger hun.

"Desværre er der mange, som er gået fra social networking til social dysfunktion," skriver hun.

"Det at besøge sin Facebook-hjemmeside forårsager faktisk ofte det, som psykologer kalder "intermitterende forstærkning". Meddelelser, budskaber og invitationer giver dig en uforudsigelig rus, næsten ligesom med spil. Denne forventning kan være meget afhængighedsskabende. Mange mennesker går ind på Facebook en eller to gange om ugen. Men for nogle bliver det en besættelse - og det er en besættelse af at afskære sig fra den virkelige verden og leve i Facebook-verdenen," skriver Nessa Childers.

Sjov nok er Nessa Childers selv meget aktiv på internettet. Hun er en flittig skribent både på sin blog og... Facebook.

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S