Internetudbydere og rettighedshaverne, pladeselskaberne og lignende, er stadig vildt uenige om, hvem der skal betale for de advarselsbreve, som rettighedshaverne vil sende til formodede pirater.
En kilde hos rettighedshaverne har ellers over for ComON sagt, at finansieringen, der løber op i et to-cifret millionbeløb, skulle være på plads. Også Dagbladet Børsen har skrevet, at arbejdsgruppen under Kulturministeriet, var ved at være færdige med deres indstillinger.
Det er ikke helt rigtigt. Ifølge ComON's oplysninger skulle udvalget, som samler brancheforeninger, være kommet frem til, hvordan en brevmodel kan sættes op fungere. Dog er parterne, der mødtes fredag, stadig uenige om finansieringen. Det siger Jakob Willer, direktør for brancheforeningen Telekommunikationsindustrien.
"Man kan jo her stille sig selv spørgsmålet, om modellen er pengene og besværet værd, hvis rettighedshavere ikke selv vil betale for den? Mere kompliceret er det vel ikke. Det kan i hvert fald på ingen måde være rimeligt, at det er internetudbyderne og dermed også alle almindelige internetabonnenter, der skal betale for at varetage rettighedshavernes interesser," siger Jakob Willer.
Politikere fra begge sider i Folketinget har tidligere talt varmt for en brevmodel, og Jakob Willer understreger, at teleselskaberne ikke stiller sig i vejen, hvis politikerne i Folketinget ønsker at sende advarselsbreve til formodede pirater.
"Det er jo helt klart, at målet med udsendelsen af informationsbrevene er at begrænse krænkelser af ophavsrettigheder. Og hvis rettighedshaverne vurderer, at det er en brevmodel, der skal til for bedre at håndhæve deres rettigheder og øge deres indtjening, så vil vi ikke stille os i vejen for et sådan initiativ," siger Jakob Willer.
"Det er selvfølgelig betinget af, at rettighedshaverne selv finansierer modellen," slår han fast.
ComON har forgæves forsøgt at få en kommentar fra IFPIs repræsentant i udvalget under Kulturministeriet Maria Fredenslund. Hun har dog ikke taget telefonen.
