Den hidtil mest ambitiøse undersøgelse, der skal give svar på, om strålingen eller andre dele i mobiltelefonen skader mennesket, er i gang. Og 30.000 danskere har sagt ja til at deltage i undersøgelsen. Forskerne forventer inden for få år at kunne give de første troværdige svar på, om mobilen skader brugerne.
De 30.000 danske testpersoner giver forskere fra Kræftens Bekæmpelse adgang til data om deres mobilforbrug, samtidig med at de svarer på, hvordan de bruger mobilen.
”Jeg gider ikke telefonsælgere, men jeg vil gerne støtte sådan nogle forsøg, der giver svar på sundhedsspørgsmål. Jeg hører tit om undersøgelser, der er baseret på 1000 personer eller sådan noget, men dette projekt virker større,” fortæller Signe Poulsen, en 24-årig programmør fra Århus.
Hun har meldt sig som testperson via undersøgelsens danske side.
I over ti år, siden hun var 12-13 år, har mobiltelefonen været en del af hendes liv. Derfor vil hun gerne have svar på, om det lille kommunikationsværktøj skader hende. Hun går dog ikke og bekymrer dig over den lille følgesvend.
”Det er ikke noget, jeg er nervøs for. Jeg tror ikke, at der er noget farligt ved det,” siger Signe Poulsen til ComON.
Flere undersøgelser har tidligere frikendt mobiltelefonen for skadelige virkninger, men de tidligere forsøg har været meget upræcise. De har været baseret på spørgeskemaer, der ofte bliver udfyldt forkert, fordi spørgsmålene går på mobilbrug langt tilbage i tiden, hvilket kan være vanskeligt at huske. Undersøgelsen COSMOS, som nu er i gang, er baseret på præcise data om de enkelte personers mobilforbrug. Hvis en person får kræft i hjernen, kan forskerne bruge teleselskabernes data til at se personens præcise mobilforbrug, og samtidig har personen svaret på, om vedkommende bruger mobilen ved at holde den op til hovedet eller med håndfrit udstyr. Undersøgelsen skal fortsætte mange år ud i fremtiden i flere forskellige lande: Danmark, Sverige, Finland, Storbritannien og Holland. Forskerne har specielt glæde af de danske og svenske forsøgspersoner, fordi vi i Norden bruger cpr-registret til mange forskellige registreringer. Derfor er det nemt at sammenholde forskellige data, eksempelvis om en persons hospitalsindlæggelser og medicinbrug.
Teleselskaber hjælper til
Pengene til den danske del af undersøgelsen kommer fra den danske stat, men det er Kræftens Bekæmpelse, der udfører forskningen.
I alt 200.000 danskere er blevet spurgt, om de vil deltage. De første 100.000 fik brev i 2007, og de næste 100.000 fik brev i 2009. Forskerne har samarbejdet med de tre mobilselskaber TDC, Telia og Telenor. De 30.000 personer, der har meldt sig til forsøget, dækker alle aldersgrupper. Men forskerne har sendt flest breve ud til ældre personer af to årsager: For det første er færre ældre mobilbrugere, og derfor var gode, ældre testpersoner sværere at få fat på. Dernæst bliver ældre hurtigere syge.
Det forklarer Aslak Harbo Poulsen, der er forsker ved Kræftens Bekæmpelse og er en af de danske forskere, der kigger danskernes sundhed og mobilforbrug i sømmene.
"Det er selvfølgelig ikke sådan, at vi sidder med begejstring og venter på, at folk bliver syge, men vi vil gerne have mange sygdomstilfælde med i undersøgelsen for at kunne få nogle tal at arbejde med," forklarer forskeren, der understreger, at han gerne vil have testpersoner fra alle aldersgrupper.
Ved at kombinere svarene fra det digitale spørgeskema med mobildata fra disse tre selskaber - naturligvis med kundens samtykke - kan forskerne få et meget komplet billede af deltagernes mobilforbrug og måde at bruge mobilen på. Danskere, der ikke er kunder hos de tre selskaber, er dog stadig meget velkomne til at melde sig som testpersoner, eftersom deres svar kan bruges og sammenlignes med de øvrige deltageres data. Også personer, der aldrig taler i mobil, er velkomne til at melde sig som testpersoner, fordi forskerne kan bruge deres oplysninger til at finde ud af, hvordan det står til med sundheden hos brugere, som ikke taler i mobil.
"Det har været et kommunikationsproblem for os at fortælle, at vi også gerne vil have testpersoner, der aldrig taler i mobil eller ikke er hos de tre teleselskaber," siger Aslak Harbo Poulsen.
I det hele taget vil han gerne have flere testpersoner. Han har lovet sine internationale kolleger, der også er med i COSMOS, at han ville få fat på 30.000 testpersoner, og dermed har han nået sit mål, men generelt gælder det, at jo flere testpersoner han har, jo mere sjældne sygdomme vil han kunne finde data på.
Privatliv problem i Tyskland
Tidligere har det været er problem for et forsøg i Tyskland at få brugere, fordi de ikke ville udlevere data om sig selv, men dette problem har ikke været stort for COSMOS' danske afdeling.
"Vi har kun haft ganske få henvendelser fra folk, der var bekymrede for deres privatliv. Vi har fået mellem fem og ti mails om det. Men vi kan selvfølgelig ikke vide, om der er et mørketal af folk, der ikke deltager, fordi de ikke vil dele deres oplysninger om deres mobilbrug," siger Aslak Harbo Poulsen.
Han forklarer, at han, og den anden forsker, der har adgang til dataene, ikke kan se, hvem de forskellige personer har ringet til, men blot hvor meget personerne har brugt mobiltelefonen.
Første resultater om fire år
Aslak Harbo Poulsen regner med at kunne give de første resultater om fire år.
”Vi har de første resultater om fire år, hvor vi kan udtale os om hyppige lidelser som hovedpine. For sjældne sygdomme såsom forskellige hjernecancerformer vil der gå længere tid. Andre sygdomme, vi vil undersøge for, er eksempelvis hjertekarsygdomme, søvnforstyrrelser og tinitus, siger Aslak Harbo Poulsen.
Testpersonen Signe Poulsen er ikke i tvivl om, hvad hun ønsker at høre fra forskeren.
"Jeg håber, at undersøgelsen kommer til at vise, at der ikke er grund til at være bekymret over at have mobilen i lommen eller at snakke i den," siger Signe Poulsen.
