Det danske sikkerhedsfirma Secunia fortæller at verdens mest udbredte navneserver-software, BIND, indeholder flere alvorlige sikkerhedshuller. I værste fald kan hullerne udnyttes af hackere til at få kontrol med systemet.
Producenten Internet Software Consortium (ISC) er blevet informeret omkring sårbarhederne af Internet Security Systems, og producenten har udviklet patches, som virksomheder nu bør implementere.
Endnu synes hackere ikke at have udviklet internet-orme eller exploits, der kan udnytte hullet.
Secunia anbefaler at alle virksomheder der benytter Linux og Unix opgraderer deres systemer eller installerer den seneste version af BIND fra ISC.