Danske NetDoktor ekspanderer nu i hele Europa med lanceringen af den pan-europæiske sundhedsportal NetDoktor.com, som betyder at firmaet nu er repræsenteret i seks lande, Danmark, Sverige, Norge, Østrig, Tyskland og England. Foruden det pan-europæiske site har NetDoktor også åbnet en portal kun for engelske brugere under navnet NetDoctor.co.uk. Firmaet har skabt et netværk på mere end 300 læger og specialister over hele Europa, der producerer indhold til Nettet.
NetDoktor.com er den største europæiske portal med sundhedsrelaterede informationer, hvor man bl.a. kan læse om sygdomme, teste sin egen helbredstilstand, stille spørgsmål til et ekspertpanel, læse sundhedsnyheder og diskutere sine erfaringer med andre brugere.