Det varslede lyse tider for online streaming-tjenester, da det norske firma Aspiro i sidste uge bragte musiktjenesten Wimp til Danmark.
Ankomsten af Wimp var umiddelbart et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at indgå aftaler, der både tilgodeser musikere og de innovative firmaer, der lancerer nye tjenester. Men så simpelt er situationen alligevel ikke.
Norske Aspiro fortæller i dag, at de betaler meget mere for at bruge dansk musik, end de gør for at låne musik fra kunstnere i andre lande.
”Vi mener, at vilkårene fra KODA på længere sigt bør justeres i forholdt til europæisk standard og tilsvarende niveauer i andre lande,” udtaler pressechef Kristin Breivik Eldnes fra Aspiro.
”De forretningsmæssige rammevilkår for musikstreaming i Danmark er meget udfordrende. Vi har valgt at lancere WiMP i Danmark med et langsigtet perspektiv, men vi er afhængige af, at der kommer bedre muligheder for at skabe en ny bæredygtig musikindustri på nettet”.
Wimp kan kun anvendes af Telenor-kunder i Danmark. Ved at betale mellem 50 og 100 kroner for at streame musik fra et katalog på cirka seks millioner numre.
Hvem skal tjene mest?
Danmarks største musiktjeneste på nettet TDC Play har levet i to år, og der mangler en afklaring for tjenestens fremtid.
KODA og TDC knokler i øjeblikket for at blive enige om betalingen til kunstnere, der lægger deres musik til lytning hos TDC Play.
Forhandlingen er gået i hårdknude, fordi parterne ikke kan blive enige om en prismodel for onlinestreaming, der stadig er et nyt område.
Traditionelt har pladeselskaber taget en stor bid af indtjeningen, når musik er blevet solgt på cd. Omvendt har kunstnernes andel af kagen traditionelt været stor, når radiostationer betaler for at bruge musik. Spørgsmålet er nu, hvordan procentfordelingen skal være for streamet musik, der er en blanding af at eje sin musik og lytte til den som på en radio.
