Hvis man vil betale for noget på internettet, så skal man finde sit Dankort frem!
Men Dankortet er ikke skabt til betalinger på 25 øre for en artikel eller 50 øre for at se en video.
At vi er henvist til betalingskort eller snørklede betalingstjenester skyldes primært vanskeligheder med at tilbyde en simpel teknisk løsning.
Men hvis tele-iværksætter Frank Rasmussen får held med sit nye eventyr, så er det præcis det, vi får.
Med firmaet Micropayment.dk forsøger Frank Rasmussen og partnere at lancere en tjeneste, som gnidningsløst kan udveksle håndører mellem kunde og leverandør på nettet.
Løftestangen er at kigge Google over skulderen - og så gøre det bedre, fortæller Frank Rasmussen.
Den tekniske løsning
Fra en brugers synsvinkel så vil det nye system betyde, at han stort set aldrig skal huske et kodeord for at betale.
Han skal oprette sig én gang på Micropayment.dk, og når han efterfølgende besøger en hjemmeside, der accepterer mikrobetalinger, så bliver beløbet automastisk trukket fra kontoen - hvis han er logget ind på Micropayment.dk
På den hjemmeside kan han løbende følge med i sin saldo, der aldrig kan overtrækkes. Han kan give butikken karakter, han kan klage over en butiks opkrævning eller han kan oprette automatisk optankning, så han aldrig løber tør.
Man vil også kunne opsætte automatiske betalinger, så man accepterer, at så længe en vare eller service koster under 25 kroner, så kan beløbet altid hæves uden at spørge ejermanden.
Fra avisen eller netbutikkens synsvinkel så giver en oprettelse hos Micropayment.dk adgang til en webbaseret API eller et almindeligt API - altså en kode, der binder firmaets data sammen med Micropayment.
Små butikker kan anvende det webbaserede og større leverandører kan anvende det almindelige API og integrere det med butikkens eksisterende betalingselementer.
Kodeordene er gennemsigtighed og enkelthed.
Og Frank Rasmussen lægger ikke skjul på, at han medbringer sine kæpheste fra sin tid i Bibob og Telmore. Det tydeligste tegn på det er den grafiske brugerflade på Micropayment.
Økonomien
Når du betaler 25 øre med dit dankort, så udløser det et gebyr på over det dobbelte i gebyr fra PBS. Det har sat en naturlig stopper for udbredelsen af mikrobetalinger hidtil.
Og Frank Rasmussen har ikke overtalt PBS til at droppe gebyret.
Men hos Frank & Co. lover man alligevel, at hverken brugere eller leverandører (netbutikker, aviser, osv.) kommer til at betale.
Men hvem betaler så gildet?
»Indledningsvist betaler vi gildet. Men vi tænker i de samme baner som Google. På længere sigt får vi en masse viden om folks købemønstre. "Hvad køber piger i den og den alder", for eksempel. Og det er selvfølgelig en viden, som vi skal kapitalisere på. Så kort sagt kigger vi på Googles måde at gøre tingene på - og så gøre dem bedre,« fortæller Frank Rasmussen, der altså kaster en stor portion af sin gevinst fra Bibob ind i Micropayments.
Løsningen er også baseret på, at der skal annonceres inde på hjemmesiden, hvor folk kommer ind og tanker op.
På spørgsmålet om Micropayment ikke kan sidestilles med Paypal eller tjenester fra for eksempel danske Unwire, så lyder svaret fra Frank Rasmussen:
"Du kan ikke sammenligne det her med noget eksisterende."
Markedet er hele verden
Timingen af Frank Rasmussens nye satsning falder direkte ned i den aktuelle debat om at kræve betaling for avislæsning på nettet.
På Wall Street Journal vil Rupert Murdoch snart eksperimentere med mikrobetaling.
»Startskuddet er mediebranchen. Men det her kan bruges mange andre steder. Og allerede nu er vi klar med valuta- og sprog-moduler,« siger Frank Rasmussen uden at lægge skjul på, at Micropayment meget gerne må udvikle sig til et internationalt eventyr.
Micropayment.dk er stadig under udvikling men kan besøges her.
De første kunder skulle være på vej efter sommerferien.
Når tjenesten er på skinner, skal næste etape i gang. Frank Rasmussen gætter på, at den eventuelt kan indeholde RFID-tags, så man kan have sin elektroniske pung i en fysisk nøglering eller lignende.
Ud over engagementet i Micropayments.dk, så er Frank Rasmussen også direktør i MVNO Systems, der tilbyder skræddersyede løsninger til folk, som vil starte et teleselskab.
