Verdensbanken trues af online-aktivister

I den kommende uge holder Verdensbanken sin årlige ekspert-konference - for første gang kun over nettet. Men demonstranterne følger med.

I årtier har Verdensbanken hvert år arrangeret en konference for finans-eksperter fra hele verden - stort set ubemærket. Men siden WTO's (World Trade Organization) topmøde i 1999 i Seattle er der sket noget; alt, hvad der bare ligner "globalisering", bliver mødt med voldelige protester fra aktivister og demonstranter.


Verdensbankens årlige konference i år 2000 blev ledsaget af voldsomme optøjer i den tjekkiske hovedstad Prag, hvor tusindvis af demonstranter nærmest lammede byen i flere dage. Ikke overraskende har Verdensbanken forsøgt at forhindre, at det samme skal gentage sig i år, hvor ekspert-mødet skulle holdes i Barcelona.


Men trusler fra globaliserings-modstandere fik i sidste ende Verdensbanken til helt at aflyse konferencen - eller rettere, flytte den ud på internet. Det lyder som en genial ide - finans-eksperterne bliver hjemme, følger en web-transmission og sender spørgsmål per e-mail - men aktivisterne har ikke i sinde at lade konferencen finde sted uforstyrret, heller ikke online.


"Hvorfor skal 200 akademikere beskyttes af 4.000 politifolk," spørger en talsmand for Verdensbanken, og begrunder dermed beslutningen om at afvikle arrangementet i næste uge som en virtuel konference.


Ekspert-mødet bliver uden tvivl ledsaget af ligeså virtuelle demonstrationer - og selvom der ikke flyver brosten og molotow-cocktails gennem luften, så betyder det ikke, at aktivisterne ikke har andre midler til at forstyrre konferencen.


Venstreorienterede grupperinger har udråbt en "cyber-krig", skriver den britiske avis The Guardian, og minder om, at det flere gange er lykkes aktivister at få Det Hvide Hus' web-server til at bryde sammen. Allerede nu cirkulerer mødedeltagernes e-mail-adresser på nettet - sammen med vejledninger i, hvordan man bombarderer dem med meningsløse beskeder.


"Vi har truffet alle tænkelige forholdsregler, men hvis der sker et massivt angreb, kan jeg ikke love, at computerne holder," siger talsmanden for Verdensbanken. I hacker-kredse lyder det nærmest som en opfordring til at forsøge at forstyrre konferencen.


Verdensbanken har tilmed været så uforsigtig, at man allerede har meddelt, hvilke servere den virtuelle konference skal afvikles på - nemlig bankens egen og en server hos Canalweb.net. Begge servere kører med programmet Microsoft IIS, der blandt hackere er kendt for at indeholde et meget stort antal sikkerhedshuller.


Så sent som i denne uge måtte Microsoft indrømme en ny sårbarhed i IIS, der kan udnyttes til at overtage kontrollen over IIS-servere.


Endelig kan det heller ikke udelukkes, at online-aktivister vil forsøge sig med et brutalt og ikke særlig avanceret denial-of-service angreb. Ved at bombardere konferencens servere med tomme datapakker kunne hackere lave en slags virtuel menneskekæde rundt om konferencens ligeså virtuelle mødelokale.


Men Verdensbanken kan i det mindste glæde sig over, at demonstranterne, der håbede på en gadefest i Barcelona, bliver snydt. Eller gør de? Bevægelsen "Global Resistance", der organiserer modstanden på gaden, har allerede meddelt, at man tager til Barcelona og holder en fest alligevel i næste uge.


(Kilde: Der Spiegel)


Læs også:

  • Verdensbanken flygter ud på internet
  • Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S