Organisationen Cyberathlete Professional League (CPL) har sat sig det ambitiøse mål at få computerspil anerkendt som professionel sportsgren. Den nyetablerede europæiske afdeling, CPL Europe, afholder sin første computerspils-turnering i Stockholm den 20.-23. juli, "CPL Scandinavian Open Tournament".
Henrik Skov Andersen, præsident for CPL Europe, fortæller i en pressemeddelelse: "Det er ikke nogen tilfældighed, at vi har valgt at placere den første turnering i Sverige. Sverige er på toppen hvad angår IT og computere i Europa. Sammen med resten af Skandinavien, vil Sverige kunne medvirke positivt til vores bestræbelserne for at gøre computer gaming til en anerkendt sportsgren på linie med skak, golf og tennis."
Den samlede præmiesum under turneringen er 25.000 dollars, og vinderen kan glæde sig over en præmie på 10.000 dollars.