It-fagforening: Branchen har ansvar for efteruddannelse

Ifølge rapporten »IT i praksis« er der alvorlig mangel på it-specialister i Danmark. It-fagforeningen Prosa mener, at arbejdsgiverne må påtage sig et ansvar for efteruddannelse af medarbejderne.

De danske virksomheder mangler it-projektledere, it-arkitekter og forretnings-analytikere. Det viser den nye sektoranalyse »IT i praksis« fra Rambøll Management. Hos fagforeningen Prosa er man enig i, at der er mangel på it-folk. Men Prosa mener, at ansvaret ligger hos arbejdsgiverne.

»Vi får ikke løst disse problemer, hvis ikke arbejdsgiverne påtager sig et større ansvar og medvirker til at få opkvalificeret og efteruddannet deres medarbejdere. For at få flere personer med disse profiler kræves der en kombination af praktisk erfaring, løbende efteruddannelse og skræddersyet specialkurser, coaching og
mentor støttte. Det er vejen frem for at få flere personer med disse profiler,« siger Peter Ussing, formand for Prosa.

Han peger på, at virksomhederne har efterlyst de samme jobprofiler i perioden fra 2001 til 2005, hvor der ellers har været betydelig arbejdsløshed på it-området.

»Vi er enige med Rambøll i, at denne mangel på gode it-folk begrænser Danmarks kapacitet til udvikling af it-systemer. Disse typer af profiler er helt nødvendige for at de tidlige faser af nye it-projekter kan afvikles på den rigtige måde - og en god projektstart er altafgørende for kvaliteten af det endelige produkt,« siger Peter Ussing.

Fagforeningen er klar til at gå ind i et projekt for at beskrive, hvordan de nødvendige profiler identificeres, udvikles og modnes.

»Hvis ikke arbejdsgiverne forstår, at de også har et ansvar at løfte på dette område, vil problemet blive større i de kommende år. Dette vil skade de virksomheder der får brug for dygtige it-folk og forringe Danmarks internationale konkurrenceevne,« siger Peter Ussing.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S