Web-guiden uge 48

Navn: Billed-Bladet


Adresse: http://www.billed-bladet.dk" target="_top">http://www.billed-bladet.dk


Emne: Tv-guide


Beskrivelse: Et af de mest solgte kulørte ugeblade er gået på Internettet med egen hjemmeside. Billed-Bladets nye web-sted indeholder foruden uddrag fra det aktuelle nummer også en meget praktisk og funktionel tv-guide, hvor brugeren kan skræddersy sit eget personlige tv-program ud fra over 100 kanaler. Første gang, man besøger hjemmesiden, mødes man med en oversigt over udsendelserne på de danske kanaler netop nu. Med praktiske rullemenuer kan man tilpasse programsiden til at omfatte udsendelser op til en uge frem i tiden, på forskellige tidspunkter og sorteret i genrer som viden, nyheder eller underholdning. De 100 kanaler er opdelt i kategorier som Nordiske, Engelske, Film og Musik - for hver kategori kan man vælge at se udsendelserne for alle kanalerne eller kun bestemte stationer.


Design: Billed-Bladets hjemmeside har ikke overraskende valgt at læne sig tæt op af den trykte publikation, med gennemtrængende røde farver. Det er lidt synd, at tv-guiden ikke er blevet designet i et lidt mere "Internet-venligt" design. Enkelte steder findes ligefrem design-fejl; den røde ramme i højre side af skærmen, der ikke kan scrolles, mister den nederste tekst - et link til "Kommentarer" og bladets e-mail adresse - på min skærm i opløsningen 800 x 600 pixels.


Opdatering: Tv-guiden indeholder altid det aktuelle tv-program, med programomtaler syv dage frem i tiden. Det må formodes, at sektionen med omtaler af ugens "emner" i bladet bliver opdateret hver torsdag.


Links: Det er ikke lykkes at finde links ud af systemet.


Omfang: Billed-Bladet har indbygget en række særfunktioner, der hjælper med at navigere rundt i tv-guiderne. En søgefunktion gør det muligt at søge efter programnavne, skuespillere eller emner. Et klik på "Indstillinger" bringer dig videre til en avanceret dialog, hvor du kan skræddersy systemet til dine interesser. Her kan du vælge, om guiden som standard skal vise længere omtaler eller ShowView-koder, indstille, at kun programmer med bestemte nøgleord skal vises, og markere de kanaler og kategorier, som du er interesseret i.

Fremover vil du så blive mødt af et personligt skræddersyet tv-program. Det er sågar muligt at indstille, at systemet skal sende et mail hver dag, hvis det har fundet udsendelser som svarer til ønskerne.


Samlet vurdering: Man kan ikke lade være med at sammenligne tv-guiden med Jubii TV (http://www.jtv.dk), der også tilbyder en skræddersyet tv-oversigt. Billed-Bladet har medtaget flere kanaler end i Jubii's program-guide, men Jubii indeholder udsendelser to uger frem i tiden mod en uge hos Billed-Bladet. Programomtalerne forekommer længere hos Billed-Bladet end Jubii-TV, men basisteksterne er de samme - de stammer fra stationernes officielle programudskrifter.

Det eneste, som man savner hos den nye tv-guide, er en god og udførlig hjælpe-dokumentation, der forklarer de forskellige muligheder.

    Læses lige nu

      Annonce

      Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

      Cyberdivisionen søger IT-supporter til vores supportteam i Hvidovre

      Københavnsområdet

      Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

      Junior Projektkonsulent til program Digital og Operativ Transformation

      Københavnsområdet

      Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

      Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Flyvestation Karup

      Midtjylland

      Navnenyt fra it-Danmark

      Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

      Anne-Sofie Andreasen

      Elbek & Vejrup A/S

      Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

      Morten Jakobi

      Fellowmind Denmark A/S

      Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

      Ronni Randrup

      Netip A/S