Den amerikanske Internet-gigant CNET har skabt et nyt portal for alle Linux-brugere. "Linux - CNET Topic Center" indeholder links til de nyeste Linux-distributioner fra Red Hat og hundredevis af programmer til styresystemet. Hvis man er ny bruger finder man en uddybende beskrivelse af styresystemet og en direkte sammenligning med Windows NT. CNET har også samlet værdifulde tips og gode råd, hvor man bl.a. kan læse, hvordan man arbejder med disketter fra Windows-systemer og finde anmeldelser af Linux-egnede pc'ere.
Linux-portalen indeholder opdaterede nyheder om Linux fra News.com og links til andre gode web-steder om det populære styresystem.