Microsoft udlover dusør for virus-programmør

Softwaregiganten har udlovet en dusør på 250.000 dollar for informationer, som fører til anholdelsen af programmøren bag MyDoom.B.

Microsoft tilbyder en belønning på 250.000 dollar for oplysninger, som kan føre politiet på sporet af den person eller gruppe af personer, der er ansvarlig for MyDoom.B.

Internet-ormen starter et denial-of-service-angreb mod Microsofts hjemmeside den 1. februar og forsøger desuden at blokere forbindelsen til en række antivirus-leverandører.

»Denne orm er et kriminelt angreb. Microsoft ønsker at hjælpe myndighederne med at fange denne forbryder,« siger Brad Smith, chef-advokat for Microsoft.

Han fortæller, at belønningen kan blive udbetalt til personer i alle lande, og opfordrer samtidig alle, som ligger inde med viden om virus-programmøren, til at kontakte FBI eller Interpol.

En analyse har vist, at MyDoom indeholder en mystisk besked: »Andy; I'm just doing my job, nothing personal, sorry.«

Det betegnes som sandsynligt, at den oprindelige MyDoom-orm og den nye B-variant er skrevet af den samme programmør.

Microsoft oprettede i november sidste år en pulje på fem millioner dollar, som skal bruges til at hjælpe politiet med at fange virus-programmører. Tidligere har Microsoft udlovet dusører i forbindelse med Blaster og Sobig.

Softwarefirmaet SCO har allerede udsat en belønning på 250.000 dollar for oplysninger om MyDoom-programmøren, og den samlede dusør er dermed nu på en halv million dollar.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job