Den 42-årige Stig Moerner er ny direktør for IT-sikkerhedsvirksomheden comendo. Han kommer fra en stilling som Account Manager i PentaSafe Security Technologies.
Den nye direktør har næsten 20 års erfaring i IT branchen fra blandt andet IBM og Computer Associates. Stig Moerner får ansvaret for organisationen, samt kunde- og partnersalg.
I en pressemeddelelse fortæller comendo, at den nye direktør skal stå i spidsen for den allerede påbegyndte ekspansion i Norden.
»Vi glæder os meget til at kunne drage fordel af Stig Moerners mangeårige erfaringer fra IT branchen,« siger en af comendos stiftere, Martin Sundahl.