ComON strammer debat-regler

"Upassende" indlæg slettes.

ComONs traditionelt meget løse moderering af debatforummet har hidtil været guidet af den gyldne regel, at kun indlæg, der er ”krænkende ud over rimelige grænser” bliver slettet.

De ”rimelige grænser” har hidtil ligget ret tæt på injurielovgivningen. Vi har slettet debatindlæg, der var klart og groft injurierende, men ladet det meste passere.

Flere debatter her på sitet har i den senere tid gjort redaktionen opmærksom på, at vore ”rimelige” grænser simpelt hen er *for* rimelige.

Især har indlæg artikler om Apple skabt debattråde på ComON , som efter redaktionens mening indeholder så meget gift og galde, at de ikke længere bidrager til informationsstrømmen, men blot skaber dårlig atmosfære på sitet.

Ifølge flere tilkendegivelser fra både deltagere og tilskuere til debatten er det simpelthen for trist, når en ordentlig meningsudveksling får lov at degenerere til en ren nedgørelse, og når simple modsvar i en diskussion om teknologier bliver til hadske angreb på modstanderen som person.

Derfor lægger vi nu stilen om. Vi løfter de ”rimelige grænser” et par takker opad, så der skal mindre til, før hammeren falder.

Fremover er debatpolitikken på ComON den, at upassende kommentarer bliver slettet af redaktionen.

”Upassende” kan både dække over, at det er en meningsløs kommentar, eller en kommentar, som rent emnemæssigt ikke hører hjemme det pågældende sted eller af andre grunde bare ikke passer ind. Men der er også en anden betydning af ”upassende”, nemlig det, der er i strid med god tone eller skik og brug, skriver Ordbog over det danske sprog.

Måske vil vi ikke fange alle upassende kommentarer lige hurtigt, og måske vil der være kommentarer, som nok kan betragtes som upassende, men alligevel på en eller anden måde passer ind i debatten. Grænserne er ikke nagelfaste, og der kommer givetvis situationer, hvor en læser måske med rette kan hævde, at hans kommentar er blevet uretmæssigt slettet.

Men alt hvad man behøver at gøre for at holde sig klar af de nye slette-grænse er at skrive i en nogenlunde sober tone, og ikke ty til giftig tale, tilsvining eller tomme ord.

Redaktionen håber, at debatdeltagerne vil trives og blomstre i et mere miljøvenligt debatmiljø på ComON.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S