Forbrugere advares mod Dankort-panik

Selvom mindst 800 danskere har fået stjålet deres kreditkort-data i USA er der ingen grund til panik, mener E-mærket og Finansrådet. Danske forbrugere vil altid blive holdt skadesløse.

Hvis du har handlet hos amerikanske netbutikker i de seneste måneder kan det være en god ide at holde øje med dit kontoudtog i den kommende tid. Mindst 800 danskere er berørt af datatyveriet hos Cardsystems Solutions, hvor hackere har haft adgang til oplysninger om 40 millioner kreditkort, og det kan ikke udelukkes at langt flere danskere er ramt af tyveriet.

Men E-mærket og Finansrådet går nu sammen om at advare de danske forbrugere mod panik. En aktuel undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at hver tredje danske forbruger er utryg ved betalingssikkerheden omkring e-handel. Men forbrugerne har intet at frygte.

»Vi står over for en større informationsopgave, fordi vi skal have forklaret forbrugerne, at de faktisk er bedre sikret mod snyd og svindel, hvis de bruger deres dankort, når de handler på nettet. Vi vil gerne slå fast, at det er sikkert at betale med Dankort på Internettet, og hvis der skulle blive snydt med dankortinformationer, bliver forbrugerne holdt skadesløs af bankerne,« siger E-mærkets direktør, Lars Schmidt Larsen.

Den såkaldte charge back-ordning giver forbrugeren ret til at få tilbagebetalt pengene, hvis netbutikken har svindlet med prisen eller varen.

»Vi har i Danmark et meget velfungerende dankortsystem, som udover at have et højt sikkerhedsniveau, også giver forbrugerne mulighed for at få pengene retur, hvis netbutikken har svindlet med dankortet,« siger Birgitte Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet.

Hvis du opdager at der uretmæssigt er trukket penge på din konto, skal du kontakte dit pengeinstitut og underskrive en tro og love-erklæring, hvorefter beløbet tilbageføres til kontoen.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job