Internet-baseret GIS-løsning hos Århus Kommunale Værker

Århus Kommunale Værker (ÅKV) har netop implementeret første del af en omfattende GIS-løsning, der skal gøre det nemmere for entreprenører og rådgivere at indhente oplysninger om kommunens forsyningsledninger. GIS står for Geographic Information System, og løsningen bygger på Autodesk MapGuide 4.0, som gør det muligt at lægge geografisk-relaterede data ud til brugeren via Internet. Derved er det muligt for entreprenører og rådgivere at benytte sig af dataene, uanset om de befinder sig på kontoret eller "i marken" med en bærbar computer. GIS-løsningen hedder i daglig tale LedningsInfo og kører i første omgang som pilotprojekt for udvalgte entreprenører og rådgivere i kommunen.


ÅKV anvender bl.a. LedningsInfo til at vise alle oplysninger om værkets forskellige forsyningsledninger under og over jorden i Århus. Præcise oplysninger om disse forsyningsledninger er et krav, når der skal bygges nye huse, trækkes nye ledninger eller ændres i den eksisterende ledningsføring. De seneste års hektiske byggeaktivitet har ført til en voldsom stigning i henvendelser fra entreprenører, rådgivere og bygherrer. LedningsInfo er et forsøg på at mindske ÅKVs ressourcer til betjening af de mange henvendelser og samtidigt give byens entreprenører og rådgivere adgang til en række værktøjer, som indtil videre er unikke i Danmark.


I den indledende planlægningsfase kan entreprenøren eller rådgiveren via et hurtigt Internet-opslag få adgang til oplysninger om forsyningsledningernes placering og en række tilknyttede egenskabsdata. På sigt vil brugere af MapGuide-løsningen ud over kommunens ledningsoplysninger også kunne indhente andre typer information via ÅKVs web site. ÅKV har netop indgået aftale med Miljøkontoret i Århus om at inkludere kommunens kloakbrønde og afløbsledninger, og det er ÅKVs overbevisning, at flere ledningsejere vil kunne se fordelen ved at lægge ledningsoplysninger ind i LedningsInfo.


Det er GIS-leverandøren GEOGRAF A/S, der har implementeret LedningsInfo. Implementeringsarbejdet har kun varet godt seks måneder, og det skyldes ifølge direktør Claus Kjærgaard Hansen i GEOGRAF, at ÅKV har lagt et stort arbejde i forberedelserne og selv har deltaget med udarbejdelse af layouts og tekster.


- Den hurtige implementering skyldes i høj grad ÅKVs forudgående arbejde med en standardiseret digitalisering af forsyningsledningerne. Det har gjort det muligt for os at iværksætte implementeringen uden problemer. Vi har været opmærksomme på ikke at lægge for mange data ind i de enkelte skærmbilleder - ganske enkelt for at øge hastigheden og dermed brugervenligheden. Alle nødvendige data er tilgængelige, og det er det, der er afgørende i det praktiske arbejde med løsningen, siger Claus Kjærgaard Hansen, Geograf A/S.


Yderligere information om ÅKVs MapGuide-løsning findes på web-adressen http://www.ledningsinfo.dk.

    Læses lige nu

      Annonce

      Navnenyt fra it-Danmark

      Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

      Wanig Le Pennec

      Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

      Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

      Maria Juliane Friedrichsen

      Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

      Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
      Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

      Lars Erik Larsen

      Jyske Bank