Der forhandles netop nu om en løsning, der vil gøre det muligt at benytte Dankort som betalingsmiddel på Internet, skriver Jyllands-Posten. Parterne i forhandlingen er Finansrådet og PBS på den ene side, og Dansk Handel og Service på den anden. Avisen skriver, at forhandlingerne er så fremskredne, at en endelig løsning kan falde på plads allerede i næste måned.