Hvordan kan WAP fungere som virksomhedens Intranet? Hvordan kan du formidle informationer med fire linier og ti taster? Det er nogle af de spørgsmål, som bliver besvaret på en konference om WAP-teknologien den 14-15. marts. Det er Confex Danmark, som har arrangeret konferencen. Her kan man bl.a. møde talere fra DR-Online, Gartner Group, Nokia, Ericsson, TeleDanmark, Icon Medialab, DSB Gods, MeritaNorbanken og WAP Forum International. Konferencen er udarbejdet med støtte fra WAP forum, fortæller Confex Danmark.
Hele programmet og yderligere information kan findes på www.confex.dk. Konferencen afholdes i "Scandinavian Technology and Trade Center" i Allerød.