AltaVista søger på skrivebords pc'en

Et nyt søgeværktøj fra AltaVista til virksomheder gør det muligt at lave søgninger på interne netværk, e-mail kontoer og personlige computere.

AltaVista lancerede tirsdag et nyt søgeprodukt, henvendt til virksomheder. Den nye software er baseret på samme teknologi som webtjenesten AltaVista, men gør det muligt at søge på interne firmanetværk, de ansattes e-mail konti og de enkelte harddiske på netværket, skriver ZDnet.


AltaVista sælger den nye teknologi på en højere produktivitet, men en prominent computerekspert udtrykker overfor nyhedstjenesten bekymring for at softwaren misbruges til at snage i de ansattes mail og dokumenter - ikke alene af arbejdsgiveren, men af konkurrerende medarbejdere der vil spionere hinandens projekter.


- Når man indekserer e-mail og harddiske og åbner op for generelle søgninger, kan det blive virkelig farligt. Det kan skade moralen hos både firmaet og dets ansatte hvis der spredes informationer, som egentlig burde være private, siger Richard Smith, der er chef hos The Privacy Foundation i Denver, USA.


AltaVistas søgeteknologi kan ifølge firmaet konfigureres, så en administrator kan definere hvad der skal kunne søges på - og af hvem. Softwaren kan søge gennem dokumenter med mere end 200 forskellige formater og genkende 30 forskellige sprog.


(Kilde: ZDnet)

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura