Dansk fildeler idømt bødestraf

For første gang er der faldet dom i en dansk sag om fildeling. Flere end 500 sager venter stadig på at blive behandlet i retssystemet.

En privat bruger af fildelingstjenester blev mandag idømt en bøde på 5.000 kroner ved retten i Viborg. Med kompensation og erstatning skal den sagsøgte samlet betale 43.500 kroner for at have krænket ophavsrettighederne ved at dele 172 film gennem tjenesten DC++ for tre år siden.

I de sidste år har AntiPiratGruppen sendt krav til 748 internet-brugere i Danmark, der anklages for ulovlig fildeling på nettet. I 237 af sagerne er der er indgået forlig, mens de resterende 511 stadig mangler at blive behandlet i retssystemet.

Foreningen af Danske Videogramdistributører (FDV) fortæller, at man har afventet dommen i Viborg.

»Det er en vigtig dom. Den viser, at de danske domstole mener, at det er ulovligt at dele ophavsretsligt beskyttet materiale på nettet via fildelingstjenester. Dommen er afgørende for, hvordan vi forventer, at domstolene vil afgøre den lang række af sager, der er på vej,« siger Jakob Plesner fra Johan Schlüter Advokatfirma, der repræsenterer foreningen.

Den sagsøgte har omgående valgt at anke dommen til Landsretten. Men FDV's formand, Poul Dylov, håber alligevel, at mandagens afgørelse sender et klart signal til de danske fildelings-brugere.

»Vi har fået en klar og tydelig dom, der siger, at pirateri og fildelig via peer-to-peer-tjenester er ulovligt. 172 film kan lyde af meget. Men det er jo en af de relativt små fisk. For os er det ikke erstatningen, der er det mest væsentlige. Det betyder mere for os, at en klar dom som denne kan få en præventiv effekt, så andre kan se, at det udover at være moralsk forkert også kan få økonomiske konsekvenser at dele ophavsretsligt beskyttede værker på nettet,« siger Poul Dylov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere