DVDen.com er en ny dansk Internet-forretning, som sælger både europæiske og amerikanske DVD-film. Den nye forretning vil hovedsageligt konkurrere på prisen. En kode 1 film vil typisk koste 186-263 kr., mens kode 2 film forventes at ligge på omkring 185 kr. I princippet kan en DVD-filmskive afspilles i hele verden, men DVD'en er forsynet med en kode, der betyder at amerikanske DVD'ere f.eks. kun kan bruges med amerikanske DVD-afspillere. Dette kodesystem skal forhindre, at DVD'ere med de nyeste film importeres til Europa, endnu inden filmene er kommet i de europæiske biografer. DVD Video formatet er allerede meget udbredt i USA, men har endnu ikke haft sit gennembrud i Danmark.