Y2K blev en fuser

Fra hele verden meldes der om en stort set problemfri overgang til år 2000.

Spændingen omkring det såkaldte år 2000-problem er nu udløst, og mange ånder lettet op - den frygtede datofejl har ikke fået computere over hele verden til at bryde sammen, og de foreløbige meldinger tyder på, at man skal lede længe, før man finder nedbrud, der kan henføres til problemer med det nye årstal. Fra Millenium Island til Honolulu, fra Tokyo til New York - alle steder meldes der om et festligt nytår uden problemer.


De russiske og amerikanske atommissiler har ikke forladt deres affyringsbaser, og atomkraftværker i alle lande melder - med få undtagelser - om problemfri drift omkring årsskiftet. I flere lande, bl.a. New Zealand, blev telefonnettet overbelastet i minutterne omkring nytår, hvilket dog ikke skyldes computerfejl, men menneskenes trang til at ringe til hinanden og ønske tillykke med det nye år.


I Danmark konkluderede Forskningsministeriet allerede få timer efter midnat, at de danske forberedelser og beredskabet i forbindelse med skiftet til år 2000 har været tilstrækkelige. Alle forsyningsselskaber melder om problemfri drift, og heller ikke trafikken på bane og vej har oplevet problemer knyttet til år 2000. Finansrådet fortæller i en pressemeddelelse, at de danske pengeinstitutter ikke har problemer, og derfor åbner som normalt på mandag.


De frygtede panikreaktioner - ikke mindst hamstring af fødevarer og kontanter - udeblev også, mens der i Tyskland meldes om et stærkt øget vandforbrug lige inden nytår - mange har tilsyneladende fyldt deres badekar med vand.


År 19100


Den internationale luftfart melder heller ikke om problemer ved skiftet til det nye år. I mange lande var specielle "kontrolfly" sendt i luften med repræsentanter for flyselskaber og luftfartsmyndigheder i timerne før og efter midnat, og alle landede igen uden forstyrrelser. Flere flyselskaber havde dog på forhånd aflyst flyvninger til nogle dele af verden. British Airways aflyste eksempelvis alle flyvninger til Indien omkring nytår. Men også de indiske luftfartsmyndigheder melder om en problemfri overgang til år 2000.


Det amerikanske firma Keynote Systems målte hastigheden på Internet i timerne omkring nytår, og herfra lyder meldingen, at Nettet klarede årsskiftet langt bedre end ventet. Kun på enkelte websites kunne man registrere længere ventetider omkring midnat, bl.a. hos den britiske Barclays Bank, France Telecom, Vatikanet og byen Sydney. Flere websteder havde dog valgt helt at slukke i de kritiske minutter omkring datoskiftet.


CNN melder om datoproblemer hos to websteder, swissinfo.net og businesswindow.com. Begge sites informerer om det præcise klokkeslet i alle verdens lande. Hos swissinfo.net blev datoen angivet som 1. januar år 19100 i byer som Auckland og Hong Kong. Efter et opkald fra CNN blev problemet rettet. Et lignende problem findes hos businesswindow.com, hvor datoen angives som 100-01-01.


Allerede nogle dage inden nytår kunne man på forlaget Microsoft Press' hjemmeside læse om tre kommende bøger om operativsystemet Windows 2000 med udgivelsesdatoen "1900". Fejlen blev dog hurtigt rettet.


Radioaktivitet


International Atomic Energy Association samler rapporter fra atomkraftværker i alle lande på deres hjemmeside. Indtil videre er der rapporteret om problemer i to lande, Japan og Spanien. Det mest alvorlige problem opstod i Shiga atomkraftværket i japanske Ishikawa kort tid efter midnat lokal tid. Et system som overvåger mængden af radioaktivitet på værket gik i sort, men teknikere sendt ud til området målte ikke forhøjet stråling. Energiselskabet Hokuriko Electric Power kan endnu ikke sige, hvad der udløste computerfejlen.


Spanien melder om mindre Y2K-problemer i atomkraftværkerne Santa Maria de Garona og Jose Cabrera. Et internt system til datovalidering kunne ikke håndtere det nye årstal, men teknikerne fik hurtigt løst problemet ved at fjerne det automatiske datotjek i systemet. I værket Jose Cabrera fandt man en fejl i et system til overvågning af reaktoren, men efter en time blev problemet rettet.


Det amerikanske Energiministerium melder om mindre problemer på tre amerikanske atomkraftværker i Pennsylvania, Georgia og North Carolina fredag, men fejlene har sandsynligvis ingen forbindelse med årtusindskiftet. Anderledes ser det ud i Milwaukee, hvor forsyningsselskabet Wisconsin Electric Company rapporterede om et Y2K-problem lige efter midnat. Fejlen ramte et satellitbaseret system, som synkroniserer tiden mellem selskabets værker, men elforsyningen blev ikke afbrudt.


I staten Delaware gik 150 spillemaskiner ned, fordi de ikke kunne klare årsskiftet, melder DR Nyheder Online.


Sort skærm


Selv lang tid ind i det nye år kan der stadig opstå datoproblemer. John Koskinen, der leder den amerikanske præsident Clinton's Y2K-arbejdsgruppe, advarer mod at tro, at problemet er overstået. Der er stadig mange lande og systemer, som skal gennemgås inden man kan erklære sejr over problemet, siger han til CNN. Konsulentfirmaet Gartner Group forudsiger, at 55 pct. af alle datoproblemer først vil dukke op i de kommende måneder. Enkelte fejl bliver måske først opdaget i år 2001, ifølge eksperter.


En stor softwareleverandør siger til det amerikanske Computerworld, at ikke alle Y2K-fejl behøver medføre en sort skærm. En computerfejl kan også resultere i at systemets ydelse langsomt bliver dårligere og dårligere, indtil det efter nogle timer eller endda dage går helt i stå. Det amerikanske Transport Department Command Center i Virginia vil derfor være bemandet døgnet rundt frem til den 3. januar.


Den mest dramatiske Y2K-melding om affyringen af tre russiske missiler viste sig heldigvis at være falsk alarm. Det amerikanske militær havde registreret, at tre SCUD-raketter var blevet sendt op fra Rusland. De russiske myndigheder har i mellemtiden bekræftet affyringen af raketterne, der kun har en begrænset rækkevidde, men siger at den har forbindelse med krigen i Tjetjenien.

    Læses lige nu

      Annonce

      Netcompany A/S

      IT Consultant

      Nordjylland

      Netcompany A/S

      IT Consultant

      Københavnsområdet

      Netcompany A/S

      Linux Operations Engineer

      Midtjylland

      Navnenyt fra it-Danmark

      IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

      Annette Macsay Mostrup

      IFS Danmark A/S

      Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

      Jim Neble

      Vektus A/S

      T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

      Mikael Falk

      T-Systems

      Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

      Johnny Krogsboll

      Arctic Wolf Networks