Bendtsen blåstempler mangelfuld bredbånds-kontrol

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen afviser at el-kunderne kan risikere at hænge på regningen for elselskabernes bredbåndseventyr, på trods af at de ansvarlige myndigheder ikke ved om elselskaberne bruger flere penge end de må på bredbåndseventyret.

Energitilsynet, der er sat til at holde opsyn med landets elselskaber, har erkendt, at de ikke ved om elselskaberne kun bruger de penge de må, eller mange flere, på de bredbåndsprojekter som ethvert elselskab med respekt for sig selv har gang i i disse dage.

Dermed er der ingen kontrol med om elselskaberne investerer over evne og i sidste ende er nødt til at tørre regningen af på el-kunderne. Men det er ikke noget der får den ansvarlige minister, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen til at ligge søvnløs om natten.

»Der foreligger ganske rigtigt ikke en af Energitilsynet godkendt opgørelse af selskabernes kapitalforhold. Det fører imidlertid ikke til en situation, hvor tilsynet ikke kan gribe ind over for selskaber, som overtræder prisbestemmelserne,« skriver Bendt Bendtsen i et svar til IT-avisen ComON.

Han fortsætter:
»Hvis der opstår mistanke om, at et selskab tilfører de udskilte selskaber kapital ud over den frie kapital, kan tilsynet gribe ind,« skriver Bendtsen i sit skriftlige svar til ComON.

Han forklarer dog ikke hvordan Energitilsynet er i stand til at gribe ind, når tilsynet ikke kender omfanget af selskabernes frie kapital og derfor reelt ikke ved hvornår selskaberne brugere mere end det beløb de må.

Bendt Bendtsens svar er en opfølgning på, at Energitilsynet i sidste uge erkendte, at de ikke kender omfanget af den såkaldte "frie kapital", som elselskaberne har til rådighed til at kunne investere i kommerciel sideordnet virksomhed, som eksempelvis bredbåndsprojekter.

»Det er stærkt kritisabelt. Skal elselskaberne så bare investere løs på forventet efterbevilling,« spurgte formanden for Folketingets Energipolitiske udvalg, Aase D. Madsen (DF), dengang.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect