Analysefirmaet Dataquest har i en ny undersøgelse opgjort, at 50 pct. af alle husholdninger i U.S.A. nu er udstyret med en eller flere pc'ere. I 1995 var tallet kun 27 pct., og det repræsenterer dermed en dramatisk stigning på få år. I 1997 fandtes der computere i 43 pct. af de amerikanske hjem, og tallet er dermed steget 7 pct. i det sidste år. Stigningen tilskrives faldene pc-priser og højere ydelse. Dataquest skriver i rapporten, at de fleste førstegangskøbere kommer fra hjem i den lavere ende af den sociale skala.
I Danmark er det 53 pct. af husholdningerne, der er udstyret med pc'ere.