I begyndelsen af år 2000 lancerer Via Technologies den første Celeron-klon. Processoren passer til den samme sokkel som Intels Celeron og leveres med 433, 466 og 500 MHz. Den interne L2-cache er med 256 KB fordoblet i forhold til Intels processor. Via's nye model med kodenavnet "Joshua" er bygget med Cyrix' Cayenne-processorteknologi som kerne. Via købte rettighederne til teknologien fra National Semiconductors tidligere på året.
En ny processorgeneration med endnu hurtigere taktfrekvenser kommer på markedet i anden halvdel af år 2000, fortæller Via Technologies.
(Kilde: Futurezone)