Lene Espersen skal mægle i telestrid

Justitsminister Lene Espersen skal nu mægle i striden mellem Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsen om hvem der fastlægger længden af bindingsperioder på mobilabonnementer.

Striden om hvilken offentlig myndighed der bestemmer hvad på teleområdet er nu kørt så meget i hårdknude, at justitsminister Lene Espersen og hendes ministerium skal trække en streg i sandet.

Det er Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsen, der i over en måned har kæmpet om hvem det er, der bestemmer hvor lang tid teleselskaberne har lov til at binde kunderne til et mobilabonnement. Nu har de to ansvarlige ministre, videnskabsminister Helge Sander og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, opgivet at gyde olien på vandene mellem de to styrelser og i stedet bedt Bendtsens partifælle Lene Espersen om at agere overdommer.

Jyllands-Posten erfarer således, at justitsministeren ventes at være klar med en afgørelse i starten af november.

Striden blussede op, da Konkurrencestyrelsen i starten af september gav teleselskabet 3 lov til at binde sine kunder i 12 måneder mod de normale seks måneder. I videnskabsministeriet og IT- og Telestyrelsen var man slet ikke orienteret om Konkurrencestyrelsens træk og var derfor fuldstændig mundlamme i de første par dage efter Konkurrencestyrelsens afgørelse.

Efter at have sundet sig kom videnskabsminister Helge Sander sin forsmåede styrelse til undsætning og samlede bred politisk opbakning til at bindingsperioden fortsat skal være seks måneder.

Det træk er man tilsyneladende ikke enige i hos Konkurrencestyrelsen, og derfor er sagen nu havnet på Lene Espersens bord.

Det er i øvrigt ikke første gang at Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsen er på kant med hinanden. I foråret blev IT- og Telestyrelsen meget fornærmede over at Konkurrencestyrelsen tog teleområdet med i sin årlige konkurrenceredegørelse. Den sag blev efter sigende bilagt på et møde mellem Helge Sander og Bendt Bendtsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Admin By Request

    Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

    Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S