Du må ikke jailbreake iPhone i Danmark

Niks pille ved Apples software. Dansk lov beskytter Apples rettigheder.

Artikel top billede

Det er i strid med Apples licens - som dansk lovgivning beskytter - hvis du jailbreaker din iPhone ved at ændre i softwaren. Det vurderer en jurist med speciale i it-ret over for ComON.

De amerikanske myndigheder har ellers for nyligt lavet en undtagelse til den amerikanske ophavsretslovgivning, der nu som udgangspunkt tillader at slippe sine iPhone fri, så ejeren kan hente applikationer uden om æblefirmaets officielle App Store i iTunes.

Når Apple har valgt at holde nogle applikationer væk fra deres populære mobiler, kan der være flere årsager. For det første kan det være for at holde skadelig software væk fra mobilen. Det øger kundernes tilfredshed, hvis alle programmer virker normalt. Samtidig undgår Apple, at ulykkelige iPhone-ejere henvender sig til Apple for at få dem til at reparere hackede eller ødelagte mobiler – så sparer Apple teknikere væk.

På den anden side kan Apples krav være et udtryk for, at firmaet ønsker at bevare et monopol og moralisere ved at holde eksempelvis porno og nøgenhed ude af deres iPhones.

Risikerer bod
Ikke desto mindre risikerer danskere at lægge sig ud med dansk ret, hvis de låser deres iPhone op, fortæller en jurist til ComON.

I brugerlicensen, der følger med i en folder i boksen til Apples iPhone 4, står der, at det ikke er tilladt at modificere i den medfølgende programsoftware. Dét krav har Apple ret til at stille, vurderer advokat Per Mejer, der desuden er bestyrelsesmedlem hos sammenslutningen Danske IT-advokater.

”Jeg ville ikke turde gøre det,” siger Per Mejer om jailbreaking.

Han fortæller, at den danske ophavsretslov giver Apple mulighed for at stille krav til, hvordan kunden kan bruge den medfølgende software.

Når kunden køber mobilen, bør han læse licensen, og hvis kravene så virker urimelige, kan kunden efter dansk ret returnere varen og kræve pengene tilbage, siger han.

”Man får en brugsret, men ikke en ret til at ændre eller videreprogrammere,” forklarer Per Mejer.

Han understreger, at det er hans vurdering som jurist, og at det ikke er klokkeklart, eftersom sagen ikke har været behandlet hos en dansk domstol eller været ført til Højesteret.

Ændring eller tilføjelse?
En anden dansk it-jurist, professor Henrik Udsen fra Københavns Universitet, har ikke tiltrækkelig kendskab til den tekniske proces bag jailbreak-metoden til at vurdere, om det nye jailbreak til iPhone 4, strider mod dansk ret. Ifølge ham kan det afhænge af, om der bliver ændret i den eksisterende software eller tilføjet en ny stump kode – et nyt program så at sige – for at få mobilen til at virke sammen med nye programmer.

”I ophavsretten er der en forskel på, om der sker ændring af programmet, eller om det er en tilføjelse til et program. En tilføjelse, altså en ny programstump, der virker sammen med et andet program, men ikke ændrer på programmet, vil ikke indebære en ophavsretskrænkelse,” vurderer siger Henrik Udsen.

Tidligere jailbreaks til iPhones og iPods har ændret i Apples software, men ComON har ikke kunnet finde ud af, hvad den nyeste iPhone 4 jailbreak ændrer eller tilføjer. En it-sikkerhedsekspert fra det finske firma F-Secure – som har undersøgt hullet som den nye jailbreak udnytter til at hacke softwaren - mener dog, at det er en modificering.

”Jeg tror ikke på, at det tilføjer noget som helst. Det fjerner beskyttelsen,” vurderer Sean Sullivan fra F-Secure over for ComON.

Bøde og erstatning
Det helt store spørgsmål er naturligvis, om danskere kan få fingrene i klemme ved at jailbreake – udover at miste garantien, som ComON tidligere har beskrevet.

Svaret er i teorien ja, siger Per Mejer, som dog vurderer, at firmaer som Apple generelt går efter de store fisk, som tjener penge på at omgå softwarelicenser.

”Det vil muligvis kunne give en bødestraf,” forklarer Per Mejer.

Derudover vil Apple ved at lave en civil påtale ved en dansk byret sandsynligvis kunne få en jailbreaker idømt en godtgørelse. Den ville være opgjort efter, hvor meget Apple har mistet, og hvad licensbryderen har tjent ved overtrædelsen af licensen. Derudover kan jailbreakeren efter dansk lov få pålagt at betale en del af Apples udgifter til at føre kontrol med overtrædelser af firmaets licenser. I grelle tilfælde kan dansk lov også give fængselsstraf for overtrædelser af Ophavsretsloven.

Når jailbreak øjensynligt er i strid med dansk ret, betyder det ikke, at al ændring af en software er ulovlig. Ophavsretslovens paragraf 36 og 37 giver mulighed for at ændre i en koden, så den virker efter hensigten, og så softwaren kan arbejde sammen med andre programmer. I sidste ende giver lovens paragraf to - og aftaleretten - dog mulighed for, at udbyderen kan opstille nogle betingelser for brugen af softwaren; i tilfældet med Apple, at man ikke må ”modificere” koden.

”Hvis man aftaler noget, så må man overholde det. Hvis der står i betingelserne, at man ikke må ændre i softwaren, så må man ikke det,” siger Per Mejer.

Grænser for vilkår
En anden it-jurist, advokat Kasper Heine fra Bender von Haller Dragsted, er enig i, at danskere som udgangspunkt gyldigt har tiltrådt Apples licensbetingelser, hvis kunden er gjort bekendt med vilkårene. Han påpeger dog, at der er grænser for, hvilke betingelser Apple kan hive ned over hovedet på deres kunder, herunder at vilkårene ikke må stride med ufravigelig lovgivning.

Eksempelvis skal vilkårene være i overensstemmelse med den konkurrenceretlige regulering, og Apple kan heller ikke forbyde brugerne at kigge på softwarekoden for at finde ud af, hvordan man får softwaren til at fungere sammen med et andet program.
Kasper Heine understreger, at han ikke vil vurdere, hvorvidt Apples licensvilkår er i tråd med dansk lovgivning.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Sikkerhed | København S

    Roundtable: Sådan forbereder du virksomheden på næste trusselsbillede

    Verden er i opbrud. Voldsomme geopolitiske forandringer, fortsat krig i Europa og konstante cyberangreb stiller helt nye krav til danske virksomheder. Trusselsbilledet ændrer sig fra uge til uge - og det kræver både politisk forståelse,...

    It-løsninger | Online

    Business Central 2026: AI, Power Apps og branchemoduler

    Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet