Google på vej med europæisk udgave af Youtube

Google har indkaldt til et internationalt pressemøde i Paris tirsdag. Det ventes at Google vil lancere en europæisk udgave af YouTube.

Ifølge ubekræftede rygter er Google på vej med regionale udgaver af sin videoportal YouTube. Tirsdag afholdes et internationalt pressemøde i Paris, og det menes at Google vil bruge pressemødet til at lancere YouTube Europa.

Google forhandler angiveligt blandt andet med den franske nyhedskanal France 24 om at bruge tv-selskabets udsendelser på YouTube. Selskabet har allerede en lignende aftale med BBC og forhandler samtidig med flere andre tv-kanaler om licensaftaler.

Tv-selskaberne har reelt ikke noget valg, for mange af deres udsendelser er allerede tilgængelige gennem YouTube. Forhandlingerne kan derfor også ses som et forsøg fra YouTube's side på at betale sig fra dyre retssager om copyright-krænkelse.

Mediekoncernen Viacom forlanger således en erstatning på intet mindre end en milliard dollar, fordi udsendelser fra Viacoms mange tv-kanaler bliver spredt gennem YouTube.

YouTube er allerede det førende video-site i Europa med 60 millioner brugere, mens DailyMotion ligger på andenpladsen med 14,5 millioner brugere.

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S