Intel introducerer sin første mobil-processor med 3 GHz

Intel har introduceret en ny processorfamilie til kraftige notebooks.

Grænsen mellem desktop-computere og notebooks kan efterhånden være ganske svær at finde - ihvertfald hvis man måler den processorkraft, som ligger gemt i maskinens indre. Senest har Intel lanceret en ny processorserie til mobile computere, som tilbyder omtrent den samle ydelse som firmaets desktop-chips - men strømforbruget er betydelig lavere.

Den hurtigste af de nye Mobile Pentium 4 processorer arbejder med en taktfrekvens på 3,06 GHz, og repræsenterer dermed lidt af en milepæl for Intel - nemlig den første mobil-processor, der gennembryder 3 GHz-grænsen.

Mobile Pentium 4-processorfamilien har fire medlemmer - de tre andre modeller har en taktfrekvens på 2,8 GHz, 2,66 GHz og 2,40 GHz.

Fælles for alle processorerne er, at de har en systembus på 533 MHz og understøtter Enhanced Speedstep-teknologien, som sænker taktfrekvensen når computeren henter strøm fra batteriet.

I forhold til lavenergi-processoren Pentium 4-M (som på længere sigt skal afløses af Pentium-M, der sælges under Intels Centrino-varemærke) er Mobile Pentium 4 rettet mod et andet markedssegment, nemlig større bærbare pc'er, der anvendes som erstatning for den traditionelle desktop-pc.

Her spiller strømforbruget kun en underordnet rolle, for halvdelen af tiden står pc'en alligevel på skrivebordet og henter strøm fra ledningsnettet. Til gengæld er det vigtigt, at ydelsen kan måle sig med almindelige desktop-computere.

Mobile Pentium 4 bruger mere strøm og har større varmeudvikling end Pentium 4-M, men til gengæld er hastigheden skruet i vejret og prisen er betydelig lavere.

Notebooks med den nye processor vil typisk have en større skærm og et tastatur, der har omtrent samme størrelse som et sædvanligt pc-tastatur, samt andet ekstraudstyr, som man kender fra desktoppen.

Intel har dog også introduceret en ny Pentium 4-M processor med 2,6 GHz og 400 MHz systembus samt fire nye Celeron-processorer, tre til desktoppen (2,2-2,4 GHz) og en til mobile pc'er (2,4 GHz).

I store styktal koster de nye Mobile Pentium 4 processorer fra 186 dollar (2,4 GHz) til 417 dollar (3,06 GHz), mens Pentium 4-M med 2,6 GHz koster 562 dollar. Den nye Mobile Celeron med 2,4 GHz koster 149 dollar, mens de tre Celeron'er til desktoppen koster 74-84 dollar.

Samtidig har Intel introduceret to nye chipsæt med 533 MHz systembus, 852PM og 852GME, som understøtter 266/333 MHz Double Data Rate (DDR) hukommelse med en kapacitet på 2 GB.

Som den første pc-leverandør har Dell annonceret en notebook med den nye 3,06 GHz Mobile Pentium 4 processor. Dells Inspiron 5150 indeholder 512 MB DDR SD-RAM, ATI Mobility Radeon 9000 grafikkort, 40 GB harddisk og DVD/CDRW-kombodrev. Prisen bliver omkring 15.000 kr.

Annonce

KMD A/S

Senior QA Engineer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Scan Global Logistics

PMO Project Manager

Københavnsområdet

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Vil du spille en central rolle som systemforvalter i et samfundskritisk it-system?

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network