Den offentlige sektor kan drage mange fordele ud af elektronisk handel og indhente store besparelser, som i sidste ende kan komme borgerne til gode. Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) vil nu sætte det offentlige i fokus, når det drejer sig om at udnytte Internet til at støtte "forretningen". Sammen med kommunen og de faglige organisationer har FDIH udarbejdet en skitse til et pilotprojekt i Høje Taastrup, som skal fokusere på elektronisk handel til institutioner, hjemmepleje og direkte til de ældre, elektroniske journaler i sundhedsplejen, adgang til IT for ældre borgere og uddannelsesplanlægning samt kompentenceudvikling.
FDIH opfordrer foreningens medlemsvirksomheder til at deltage i projektet, og håber at samarbejdet kan stimulere det offentlige til at foretage flere indkøb på nettet.