Intergraph har præsenteret en ny Personal Workstation, kaldet ViZRAX, som er den første Pentium III baserede rack-monterbare computer til visuel simulering og computeranimation. ViZRAX er designet til brug med programmer indenfor f.eks. tank-, fly- og skibssimulering i træningssituationer, animation og billedbehandling. Det rack-monterbare design betyder at det er muligt at stable op til 7 ViZRAX oven på hinanden i et standard 19" 40 UI rack. Den nye Personal Workstation leveres med grafiksystemet Intense 3D Wildcat 4000, 256 MB hukommelse, 4.3 GB harddisk og to Pentium III 500 MHz eller Pentium II 450 MHz processorer, hver med 512 KB cache. Prisen starter ved 70.840 kr. ekskl. moms.