Fotoserie: Nørder fiksede festen på Roskilde Festival

Roskilde Festival ville ikke være det samme uden de teknisk kyndige i lejrene.

Roskilde Festival - der endte søndag aften - ville være en kedelig affære, hvis det ikke var fordi, nogle deltagere havde flikket en masse udstyr sammen. ComON tog på tur på campingpladsen.

(Klik på billedet for at gøre billedet stort.)

 



Overalt på pladsen danser unge mennesker efter eller omkring et musikanlæg på hjul. De fleste vogne er drevet af batterier fra biler eller knallerter, som gæsterne betaler for at få ladet op. Her har en flok drenge i stedet splejset om en vogn drevet af solceller.

”Folk flokkes omkring vognen. Det er meget godt at skabe god stemning,” fortæller Rasmus Eriksen, 21 år.



Rasmus Eriksen har skabt solcelle-vognen sammen med en kammerat. Den har kostet 5500 kroner at lave, hvoraf solcellen (14 watt) kostede de 950 kroner. De var seks om at dele udgifterne.

Opskriften på vognen fandt drengene på Roskilde Festivallens forum, hvor en bruger, Saturnus, havde foreslået solcelleløsningen.

”Vi slipper opladning, og så er det miljøvenligt,” siger Rasmus Eriksen, mens han begejstret roser Saturnus for at lægge instruktionen ud på nettet.

Når festivallen er ovre, vil Rasmus Eriksen og vennerne slæbe dyret – der er udstyret med fire diskanthøjtalere - med ned på Amager Strandpark i København, og så skal det selvfølgelig også med på næste års festival.



Campingpladsen har flere store, legendariske lejre: Van Damme Camp, Promille og så blandt andet også Orange Camp. Fem flymekanikere har skabt en minikopi af festivallens største scene. Andre gæster bor også i campen, der på fjerde år imponerer festivallens besøgende.

”Nu har vi også lavet en forening for vores camp,” fortæller en af de fem bagmænd, Ivan Rame.



Jacob Colstrup viser sit lyspanel frem. Han har selv trukket kabler ud til hver enkelt diode, som omkranser miniscenen. Dermed kan han kontrollere hver enkelt diode og strobodiode.



Ivan Rame åbner for et af de store telte, som gemmer på det dyre udstyr. I alt er der udstyr for lejren for 150.000 kroner, vurderer han. De har fået nogle fondspenge fra Tuborg og har oprettet en forening for deres fans og venner, som bor i lejren med dem.

”De betaler en plovmand, og så sætter vi også deres telt op for dem,” fortæller Ivan Rame.



To store paneler af polykrystalinsolceller skaber lejrens strøm. De er fra en b-produktion, så de fem drenge har fået dem for 18.000 kroner på grund af småfejl.

Pælene er lavet af gamle lygtepæle. Rammen er lavet af aluprofiler fra den nu nedlagte busterminal på Rådhuspladsen i København.

”Jeg så i fjernsynet, at de var ved at pille den ned. Så fes jeg ned i byen, købte nogle wienerbrød på vejen, fik fat på sjakbajsen og overtalte ham til at give mig nogle rammer fra vinduerne,” beretter Ivan Rame.



For at samle strøm til nattens fester har Orange Camp købt 12 lastvognsbatterier. Hvert batteri kan rumme 230 amperetimer. De har en samlet kapacitet på 5000 watt vekselstrøm. Omformerne skaber strøm i ren tinus, så den egner sig til at afspille musik med. Da ComON møder Orange Camp er nogle af batterierne ovre i en anden camp for at blive ladet maksimum op, eftersom de natten forinden løb helt tør, fordi der havde været skyet om dagen.



Med så stort et energiforbrug og en bagende sol, bliver der steghedt inde i teltet med udstyret. En air condition sørger derfor for at holde varmen på et acceptabelt niveau, så udstyret ikke brænder sammen.

Se billeder fra campens fester på Orange Camps hjemmeside.



Nogle har fundet ud af at kombinere studiet med fornøjelse. Martin Møller er en af de 35 studerende fra Danmarks Teknisk Universitet (DTU), der bor i lejren Positive Energy. Han har som en del af skolearbejdet kontrueret hornhøjtalere, der har en høj effekt, så de kan drives af campens solpaneler og vindmølle. Se mere om Positive Energi i ComON’s videoindslag fra Roskilde.



Roskilde Festival havde skabt et helt område for grøn energi.

”Hellere cykle end at betale 15 kroner for en opladning,” siger Mikkel Jensen, der dog lader sin ven, Patrick Michelsen, om at træde i pedaler noget tid. Det tager cirka 30-45 minutters tramp at lade en mobil op, siger de to.



I de grønne område kunne man desuden løbe i en trædemølle for at få musik ud af nogle højtalere.



Måske er det en dum ide at løbe til i møllen med alkohol i blodet.



MoodAgent, som ComON tidligere har skrevet om, var også på Roskilde for at slå på tromme for deres musiktjeneste.



MoodAgent havde skabt en festival-tjeneste, hvor man kunne skrue op og ned for forskellige stemninger, og så foreslog MoodAgent specifikke festival-bands og oplyste tidspunkt og scene.



I et område har en flok unge skabt festivallens idékonkurrence, hvor folk kunne komme med gode idéer til at løse problemer, såsom hvordan man undgår lange tissekøer for pigerne. Hver dag bød på et nyt spørgsmål med et lavpraktisk problem.



Festivallen havde skabt et lille område, hvor gæsterne kunne lade deres idéer blomstre.



”Jeg ved ikke, om KODA er her?”, spørger Christian Buch Iversen med hævet stemme ind i mikrofonen.

Han er fra webbureauet Web(Future og var en af de oplægsholdere, som it-opdragelsesbureauet Digital Dannelse havde skaffet til at debattere danskernes brug af nettet.

Christian Buch Iversen fortæller om de forskellige muligheder for musikstreaming på internettet, heriblandt Grooveshark, som ikke just er elsket af den danske rettighedsorganisation KODA.



Koda er tilsynelandende ikke til stede. I det hele taget er fremmødet begrænset. Flertallet af festivalgæsterne går tilsyneladende mere op i solbadning og alkoholindtag ude i lejrene. Der var dog en mindre skare af mennesker, 20 stks på oplæggets højeste.



Til sidst under oplægget bliver nogle få dedikerede unge tilbage og for at diskutere fremtidens tendenser på nettet. De deler erfaringer om musikstreaming, privatliv på Facebook og mobilapplikationer.

En af fyrene har besluttet sig for at inddele alle sine Facebook-venner i forskellige grupper.

"Jeg satte mig ned og brugte en dag på det, efter mine forældre opdagede noget, de ikke skulle opdage," fortæller han.

Det er måske en ide for andre festivalgæster, hvis der ved et uheld skulle havne ømme billeder fra den nu overståede Roskilde-festival på Facebook.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere