Det irske analysefirma Nua forsøger løbende at føre statistik over, hvor mange Internet-brugere der findes i hele verden. Den seneste opgørelse fra Nua lyder på 153.25 millioner mennesker. De fleste brugere findes ikke overraskende i U.S.A., Canada og Europa. I Nordamerika findes der 87 millioner brugere, mens Europa tegner sig for 33.39 millioner mennesker. Det asiatiske og pacifiske område kommer sammenlagt på 26.55 millioner Internet-opkoblede. I Sydamerika bruger 4.5 millioner mennesker nettet, mens det i Afrika kun er 1.14 millioner. Endelig skønner Nua at antallet af brugere i Mellemøsten er 780.000.
Den aktuelle statistik kan ses på www.nua.ie/surveys/how_many_online/index.html.