Verden vil have danske onlinebøger

Danske Ventus Publishing har succes med at sælge reklamefinansierede bøger. Det siger bundlinjen og...Arnold Schwarzenegger.

10 millioner downloadede bøger på verdensplan.

Så mange bøger er der snart langet over disken hos det lille danske forlag Ventus Publishing.

Firmaet begav sig i 2005 ud i et eventyr med reklamefinansierede studiebøger. På Ventus.dk kan især universitetsstuderende hente gratis bøger, som har reklamer blandt det faglige indhold. Med tiden er sortimentet blevet udvidet med rejsebøger og erhvervsbøger. Og eventyret har efter fire år fået en foreløbig lykkelig slutning.

Ventus er snart oppe på en million downloadede bøger i Danmark alene. På verdensplan lyder estimatet, at der inden årets udgang vil være hentet 10 millioner bøger. Den store vækst uden for Danmark skyldes, at Ventus nu har etableret sig i 18 lande under navnet BookBooN.com. Og det er ikke kun antallet der stiger.

»Også på det økonomiske plan har vi formået at vækste. De sidste tre år har vi vækstet med 100 procent, men vi får nok svært ved at opnå den samme fremgang på grund af den generelle økonomiske situation i år,« siger Thomas Buus Madsen, der driver Ventus sammen med sin bror Kristian.

I 2007 var nettoresultatet -160.000. Det var vendt til 812.000 i 2008.

Men har de to bog-pionerer slet ikke mødt modstand ude på verdensmarkedet?

»Nej, vi har faktisk ikke mødt direkte konkurrenter. Der er et firma i USA, der hedder Flatworld, men det er egentlig bare et nyt initiativ fra et gammelt forlag. De har gjort det gratis at bladre gennem deres studiebøger i en browser, men det er der jo ingen, der gider. Og det ved firmaet godt, så de tilbyder bøgerne i print-udgaver til cirka 10 dollar,« siger Thomas Buus Madsen.

Hurtige facts
Hos Ventus er bøgerne lige til at printe ud og gratis. Men det er ikke den eneste årsage til, at især studerende klikker sig ind på siden.

»De studerende kommer for eksempel ind til os et par uger, før de skal til eksamen i for eksempel "statistik". Her kan deres primære litteratur - altså deres grundbøger - være flere 1000 sider. Men så finder de bøger om det samme stof hos os, hvor det kun fylder 100 sider. Præsenteret i en meget kortere og mere præcis udgave,« forklarer Thomas Buus Madsen.

De fleste bøger hos Ventus er målrettet it-, ingeniør- og business-studerende.

They'll be back
Efter indtoget i USA har Ventus fået støtte fra uventet side.

Californiens toptrimmede guvenør Arnold Schwarzenegger har fremhævet firmaet med ordene:

»BookBooN.com er en vigtig aktør, når det gælder digitale studiebøger, som også vil spille en stor rolle i Californiens fremtidige uddannelsessystem«.

Den rosende omtale hænger primært sammen med den grønne profil, som staten og guvenøren forsøger at skabe. Men faktisk er Ventus' profil ikke så grøn, som man kunne forvente af et virtuelt forlag. Direktør Thomas Buus Madsen anslår selv, at 70 til 80 procent af brugerne faktisk printer deres Ventus-bøger. Derfor kan indtoget af e-bogslæsere få stor betydning for firmaets miljø-profil.

»Det er en udvikling (ebøger, red.), som vi følger meget tæt. Vi har selv været i kontakt med mange af producenterne for eksempel Amazon. Men det er stadig en meget langsom udvikling. I Holland har en af bogkæderne for nylig lanceret en selvstændig e-bogslæser, men det er altså noget, der stadig bliver solgt i utrolig få antal,« siger Thomas Buus Madsen.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    JP/Politikens Hus

    Digital Workplace Supporter

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos