Huller brev brugt i Google-angrebet: : Flere advarsler mod Internet Explorer

Tyskland råder folk til at droppe alle versioner af IE. DK-Cert også vej med advarsel. Microsoft: Kun IE 6 er farlig.

(Opdateret) Det tyske statskontor for it-sikkerhed, BSI (Bundesamt für Sicherheit in der Informationstechnik) har udsendt en advarsel mod Internet Explorer. Borgerne frarådes slet og ret at bruge Microsofts browser uanset version og i stedet i en midlertidig periode anvende alternative browsere fra andre firmaer.

Også DK-Cert vil herhjemme udsende en advarsel om brugen af Internet Explorer senere i dag, erfarer ComON. Den danske advarsel bliver dog  mere specifik omkring version 6 af IE.

Advarslen kommer efter, at kinesiske hackere udnyttede et hul i Microsofts browser til at angribe Google og en lang række andre it-firmaer i USA.

Sikkerhedsfirmaet Sophos oplyser til BBC, at detaljerede vejledninger om hvordan hullet kan udnyttes i hackerøjemed er blevet offentliggjort på nettet.

“Det er en sårbarhed, der er blevet offentliggjort inden for de sidste par dage og implikationen er, at det er samme sårbarhed, som blev udnyttet i angrebne mod Google,” siger Graham Cluley fra Sophos.

Microsoft Danmark har her til morgen udsendt en erklæring i sagen. Det fremgår af erklæringen, at kun IE 6 på Windows XP er alvorligt ramt.

”Vi er selvfølgelig meget bekymrede over, at vores produkt bliver anvendt som en del af kriminelle aktiviteter. Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med Google, betydende virksomheder i branchen og relevante myndigheder for at komme til bunds i situationen,” siger Nis Bank Lorenzen, ansvarlig for Internet Explorer hos Microsoft Danmark.

Sårbarheden findes i flere versioner, men på IE 7 og 8 er der andre foranstaltninger, der hindrer udnyttelse. Det er kun på IE 6 i forbindelse med Windows XP, at sårbarheden kan udnyttes uden videre, fremgår det af erklæringen fra Microsoft Danmark.

Også Dk-certs advarsel går hovedsageligt på IE6:

"Den forældede version 6 af Internet Explorer har en sårbarhed, som angribere kan udnytte til at få kontrol med pc'en. Sårbarheden kan f.eks. udnyttes ved at lokke en bruger til at klikke på et link i en mail, eller i en modtaget instant messaging besked. Linket kan føre brugeren til en hjemmeside med skadelig kode som kan ende på brugerens computer. DK-CERT anbefaler derfor, at man opgraderer til den nyeste version af browseren, Internet Explorer 8," hedder det i teksten, som offentliggøres senere i dag.

Dk-Cert anbefaler, at man sætter sikkerhedsniveauet for Internet-zonen til "høj", hvis man er nødt til at bruge version 6 eller 7 af Microsofts browser. Der ud over kan man f.eks. aktivere DEP (Data Execution Prevention). Det kan ifølge DK-Cert også anbefales for version 8 at sætte sikkerhedsniveauet til "højt".

Microsoft udsendte en international erklæring om sårbarheden i fredags.

Ifølge FDIMs statistik bruger 6,6 procent af danskerne den sårbare IE 6 fra Microsoft.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job