Et enkelt land blokerede for, at offentligheden fik indsigt i dokumenterne omkring det kommende antipirat-traktat, ACTA, efter sidste uges forhandlingsrunde i Schweiz.
Det oplyser EU-Kommissionen til ComON.
"Sammen med EU var der flere ACTA-parter, som skubbede på for at offentliggøre dokumentet. Kun et land var imod. Vi foretrækker ikke at kommentere eller oplyse om parternes position," skriver en John Clancy, talsmand for EU's handelskommissær, Karel de Gucht.
ACTA står for Anti-Counterfeiting Trade Agreement. Traktaten skal lægge rammerne for, hvordan de underskrivende lande skal bekæmpe ulovlig kopiering, inklusiv netpirater.
USA?
Når EU af diplomatisk høflighed holder tand for tunge, må vi andre gætte.
Schweiz var vært ved sidste uges niende ACTA-møde i Luzern. Med ved forhandlingsbordet sad Australien, Canada, EU, Japan, Korea, Mexico, Marokke, New Zealand, Singapore og USA.
Et gæt kunne være, at det er USA, som ikke ønsker traktatens passus'er frem i lyset. For tre måneder siden fortalte supermagtens forhandlere, at de ønskede at komme længere frem i forhandlingerne, før de lod offentligheden få indblik. Spørgsmålet er, om de er kommet så meget længere siden april, at USA nu har givet sig. Sikkert ikke.
En fransk netakvitist, Jérémie Zimmermann, talsmand for organisationen La Quadrature du Net, peger også på USA.
"Der er kun et land, som er magtfuldt nok til at gå imod offentliggørelsen. Hvis nogle andre gik imod, ville EU bare sige, hold nu kæft,” siger Jérémie Zimmermann til ComON.
Det behøver ikke nødvendigvis at være et dårligt tegn for netaktivisten, hvis USA går imod. Det kan også være, at supermagten forsøger at skjule over for amerikanske rettighedshavere - der har skubbet på for stramninger - at deres mission er mislykkedes, mener netaktivisten.
De danske aktivister i IT-Politisk Forening mistænker forhandlerne for i virkeligheden at ønske, at de folkevalgte politikere i EU-Parlamentet ikke får indblik i ACTA, fordi de måske vil være større tilhængere af borgerrettigheder end embedsmændende.
EU-Kommissionen har dog aktivt forsøgt at skabe åbenhed om ACTA, skriver EU-talsmanden til ComON. Unionens forhandlere bad ifølge John Clancy tydeligt om at få en redigeret version af teksten gjort offentlig og brokkede sig samtidig, da de ikke kunne blive enige om åbenhed. Samtidig påpeger han, at EU deltog i borgermøder med civilsamfundet - inklusiv et parti og flere foreninger, som er imod ACTA.
Ved sidste runde - der fandt sted i april i Wellington i New Zealand - forsøgte USA at få indrømmelser i forhandlingerne til gengæld for åbenhed. Det har EU's chefforhandler, Luc Devigne, fortalt og endda brugt ordet "afpresning" om episoden ifølge en kilde. Denne gang var der dog ikke tale om afpresning. Ifølge talsmanden var der ingen krav fra landet, som ønskede at holde ACTA lukket.
Teleselskaber som piratpoliti
Et af de helt store spørgsmål omkring ACTA er, hvilken rolle teleselskaber bliver påtvunget i bekæmpelsen af netpirateri. Tidligere læk af traktatforslagene har vist, at 3-strikes modellen, hvor teleselskaber skal kappe internetforbindelsen til netpirater, har været på tale. Selv om dét forslag er ude af billedet nu, så vurderede teleselskabet TDC for næsten tre måneder siden - efter den forrige forhandlingsrunde i Wellington i New Zealand - at flere forslag strider med dansk lov. TDC ønsker at undgå at blive påduttet en rolle som piratpoliti.
Efter sidste uges møde i Luzern, har EU gjort fremskridt omkring safe harbour-bestemmelserne, altså hvornår teleselskaberne er i sikker havn og fritaget for ansvar for kundernes brud på copyright.
"Efter Wellington var der stadig to muligheder i teksten. I Luzern lykkedes det parterne at arbejde på en enkelt version, som i det store hele er indspireret af EU-modellen. Bestemmelsen er endnu ikke færdiggjort, men den lever op til EU aquis," skriver John Clancy til ComON.
EU acquis er den gældende EU-ret på området. E-handelsdirektivet påtvinger ikke som udgangspunkt teleselskaber et ansvar.
I et svar til Enhedslistens medlem af Folketinget Per Clausen har udenrigsminister Lene Espersen (K) tidligere fortalt, at de danske teleselskaber ikke kan pålægges et ansvar.
"E-handelsdirektivet blev i Danmark implementeret i 2002 via E-handelsloven. E-handelsloven indeholder i §§ 14-16 bestemmelser, der fritager internetudbyderne for ansvar for indholdet af materiale på internettet, når internetudbydernes aktiviteter udelukkende er af teknisk,
automatisk og passiv karakter," skrev ministeren.
Jérémie Zimmermann fra La Quadrature du Net spiser ikke råt EU-Kommissionens formaninger om, at ACTA lever op til EU-retten.
"Det mangler vi rent faktisk at se. Det er altid op til fortolkning," siger han.
"Vi må endnu en gang gøre brug af lækager," tilføjer han tørt.
Jérémie Zimmermann mener, at EU's knap ti år gamle e-handelsdirektiv er så vagt formuleret og har så løse regler for safe harbour, og direktivet kan give mulighed for at et teleselskab havner i retten som følge af sine kunders overtrædelser. Han mener, at der ikke skal meget til, før der kan blive rokket ved den nuværende EU-ret.
Selv om ACTA tilsyneladende ikke vil tvinge landene til at gøre teleselskaberne til piratpoliti, så betyder det dog ikke, at modeller som 3-strikes er ude af billedet. Frankrig er allerede i gang med at implementere 3-strikes i den nyligt vedtagne Hadopi-lov, mens Storbritannien med en ny lov, Mandy Bill, lægger op til at indføre loven.
